Tro, Håb & Inspiration

Min plan eller Guds plan?

Livet med Gud er ikke en garanti for personlig succes. Faktisk er målet, at jeg skal blive mindre...

At du følger Guds plan for dit liv, er ikke en garanti for personlig succes. I hvert fald ikke ud fra de gængse kriterier for succes…

Luften, der omgav disciplene, var tung af forventning på deres vej til påskefejringen i Jerusalem. De var upcoming stjerner, på vej mod deres store gennembrud.

Disciplene havde turneret rundt i provinsen i flere måneder med hovednavnet Jesus, og nu skulle deres investering snart give endeligt afkast. For i Jerusalem ville Jesus endelig demonstrere sin magt og lade sig krone som konge.

Og hvem havde han udvalgt til at regere sammen med ham? Dem selvfølgelig! I det håb var de gået “all in” og havde forladt alt, de ejede. Nu var det bare et spørgsmål om tid, før det hele ville kulminere.

Spoiler alert! Sådan gik det ikke. Disciplene måtte se deres store håb blive hånet på et kors, hvorefter de måtte gemme sig i frygt for jødernes dom. Så kan man da tale om en skuffelse.

Men Guds planer var større end disciplenes. Jesus måtte gå i døden for at tage straffen for menneskernes overtrædelser, så de kunne blive erklæret skyldfri og dermed opnå evigt fællesskab med ham.

En handling med noget større dimensioner og markant bedre afkast end disciplenes selvrealiseringsprojekt. Da Jesus gjorde comeback og opstod fra de døde, begyndte disciplene så småt at få øjnene op for dette. I bagklogskabens lys kunne de nu se, at Guds egentlige plan var meget større end deres egen plan.

Lidt langsomme i optrækket?

Disciplene fremstår flere steder ved første øjekast lidt langsomme i optrækket. Men sandheden er, at de ofte er et spejl af os. For ligesom disciplene, så viser dét, vi tror er Guds plan, sig sommetider at være vores egen plan.

Denne limbo lever mange kristne med i deres tjeneste. Man ønsker at tjene Gud og gå forrest, men egne ambitioner om at blive set sniger sig ofte med.

Disciplene fremstår flere steder ved første øjekast lidt langsomme i optrækket.
Men sandheden er, at de ofte er et spejl af os.

Gud kan ubevidst blive et middel til at realisere sig selv, i stedet for at forblive et mål i sig selv. Han kan reduceres til et endnu et værktøj for at få det bedre, og Gud virker, men han er også til for at være mere end endnu et selvhjælpsværktøj blandt mange.

Ingen garanti for personlig succes

Men sandheden er, at Guds plan ikke er garant for personlig succes. Det pointeres fx af Jesus i bjergprædikenen, hvor han siger:

“Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene… (Matt. 5;11-12)”.

Og ser man på apostlenes liv, så blev de ikke belønnet med ro i sjælen og økonomisk sikkerhed, selvom de var brændende i troen og handlede ret. Nej, de var lagt for had af verden og blev forfulgt, og næsten alle blev de henrettet på brutal vis på grund af deres tro.

Ikke desto mindre kan man blandt troende sommetider møde enten en bismag eller en direkte herlighedsteologisk forståelse af: “At hvis man bare tror nok, så vil det også gå en godt”.

Det kan føre til en uheldig selvransagelse over, hvor man har fejlet, siden man skal gennemgå en given lidelse. Som om lidelsen var Guds vilje fra starten af. Men så er man altså gået forkert i byen, da man shoppede religion. For kristendom er ikke karma.

Jesus viser et håb, der ikke afhænger af os. Han lover ikke et “quick fix” til menneskelivets skyggesider. Men han lover, at vi aldrig vil være alene i det.

Derfor er Guds plan langt bedre end min egen. Den garanterer ikke succes i alle livets aspekter. Og selvom glæde og ro ofte er en af troens frugter, så er det ikke det endelige mål, men snarere en bonus.

Det endelige mål er Jesus. Hans plan handler ikke om min formåen, for han har sagt: ”Det er fuldbragt”. Og når jeg som disciplene tror, at planen er, at jeg skal blive større, minder jeg mig selv om, at det er Gud der skal blive større. For hans plan er størst.

Se også