Ateisten Jakob blev rystet i sit verdensbillede

22-årige Jakob Bonde var ateist og overvejede slet ikke, at troen på Gud var noget, som kunne være relevant for ham. Men i løbet af bare én gudstjeneste i Odense blev hele hans verdensbillede radikalt forandret.

Alle Jakobs venner var ateister, og han så heller ikke nogen grund til at tro på en Gud. Det blev til en enkelt julebesøg i kirken, og det var det.

– Mine forældre sagde, at det var en tradition, så derfor gjorde vi det. Men det holdt jeg så op med for 5-6 år siden, forklarer Jakob.

– Jeg har aldrig haft et problem med kristne, det har mere været organiseret religion, der har været problemet for mig, siger Jakob og fortsætter:

– Jeg kunne se på skandaler i den katolske kirke og se ting ske i Afrika… og så kunne jeg læse om Jesus og se de virkelig fede ting, han gør, og så tænkte jeg: ”Hvad er det, I laver? Hvorfor går I imod alt det, der står i jeres egen bog?”

– Så det kunne jeg ikke stå inde for.

– Og så har jeg også hørt mange talere, som går imod videnskaben, og jeg tænkte ”Hvorfor? Man kan jo sagtens forene det?”

Trods forbeholdet har Jakob altid været fascineret af religion og har både læst en stor del af Bibelen og Koranen for at undersøge, hvordan tingene hænger sammen.

Men det var ren akademisk interesse, siger han.

Ryster i kirken

Sidst i februar i år vender alting pludselig på hovedet for Jakob, da han bliver inviteret til at komme med i frikirken Vineyard i Odense af en god veninde:

– Jeg træder ind… der er kaffe og kage, hvor er præstestolen henne? Der er ingenting af det, som jeg er vant til. I stedet for kommer der en mand hen til mig i t-shirt med billedet af et metalband på og siger ”Hej, jeg hedder Thomas, jeg er præst.”

– Det var jo dybt mærkværdigt for mig.

Jakobs forundring bliver ikke mindre, da der i stedet for et kor træder et band frem, som begynder at spille lovsang.

– Der går 10 minutter, hvor jeg bare står og tænker: ”Det her er mærkeligt”. Der står nogle i hjørnet og danser, og nogle har hænderne højt oppe over hovedet… hvad er det her for noget? tænkte jeg.

Jakob er ikke helt sikker på, hvad der præcis skete med ham, men han forklarer:

– Det føltes lidt som om, at Gud sparkede døren ind og sagde: ”Her er jeg, hvad vil du gøre ved det?”

Og så satte jeg mig ned, og så begyndte jeg at tude. For det var, som om hele min verden bare vendte sig rundt. Pludselig var Gud der bare. Og jeg brugte de næste to timer på bare at ryste! Det var lidt som at træde ind i en tornado.

Der er meget mere

Efter gudstjenesten kommer flere hen og snakker med ham, og han får en bibel.

– Præsten kigger på mig med det største smil: ”Ses vi i næste uge?”

– ”Ja, det gør vi”, sagde jeg straks, og jeg er kommet hver søndag lige siden, smiler Jakob, som nu udstråler en stor glæde og begejstring. Han forklarer:

– Jeg tror, jeg rystede, fordi det gik op for mig, at alt det jeg havde troet på hele mit liv… der var bare så meget mere lige pludselig.

– Men selvom jeg syntes, det var voldsomt dengang, så har jeg oplevet mange endnu stærkere ting siden, siger han og uddyber:

– Engang var vi samlet en fredag aften for at hygge og spille noget lovsang. Og pludselig kan jeg mærke, at der skal ske noget, en slags knude i mit bryst, og jeg bryder pludselig ud i en rigtig gospelbøn! Jeg ender med at ligge på gulvet i 10 minutter og være totalt fyldt at Helligånden. Det var en fantastisk oplevelse.

Strøm i kroppen

En anden gang hjalp Jakob med at bede for en fyr i kirken, som gerne ville tro.

– Vi står og beder 3 mand, og han ryster, og der sker meget indeni ham. Da vi er færdige, er det som om, der er strøm i min egen krop, Guds nærvær var virkelig stærkt.

For Jakob er disse oplevelser noget helt nyt, så han har snakket med præsten Thomas om, hvad det egentlig er, der sker.

– Han har sagt, at det nogle gange bliver mærkeligt, men det skal man bare glemme og huske på, hvad det er, Gud gør inden i dig. Det hjalp mig til at acceptere følelsen af strøm i kroppen, det er mærkeligt, men okay.

Da han om aftenen samme dag kom hjem til sin lejlighed, snakkede han lidt med Gud og hørte lovsang, men pludselig er det, som om knæene ikke kan bære ham længere:

– Jeg siger bare ”tag alt du vil, og gør med mig hvad du vil” og det var som om, at den klump, jeg har haft i kroppen i så mange år nu… der blev ligesom gjort klar til noget nyt, siger Jakob, som har kæmpet meget med frygt, angst, jalousi og mange depressionstanker i mange år.

– Og nu i dag kan jeg sige, at det er væk! siger Jakob og fastholder blikket et øjeblik.

Ingen frygt

Jakobs liv er blevet forandret fuldstændig. Han føler en fred, som han aldrig har følt før, og mange af de ting i fortiden, der tidligere gjorde ondt, gør ikke længere ondt.

– Det er bare mere ro og fred i hverdagen og mere plads til at elske andre mennesker, som de er. Gode relationer, og ingen frygt. Det har været det største chok, virkelig. For det har bare været en del af, hvem jeg er, så længe jeg kan huske. Det er lige så stort for mig, som at jeg nu har en far (Gud), der elsker mig.

– Hvordan skal jeg nu forholde mig til verden, når jeg ikke har alle de her byrder mere? spørger han mig lettere forvirret.

– Det er bare kærlighed, kærlighed, kærlighed og glæde, næsten hele tiden, smiler han, men understreger, at han stadig føler sig som på vej ind i en tornado – men på en god måde.