– Det vi har gjort de sidste 30 år virker ikke særligt godt, har Mischa konstateret. Derfor har han tænkt over, hvordan vi bedre kan få folk til at tro på Jesus.
– Jeg er primært interesseret i ”høsten” (nye troende red.), ellers har jeg ingen tilfredsstillelse overhovedet. Mens David er interesseret i at dele Ordet, forklarer Mischa om hans 21-årige makker.
– Det giver en forskellig indgangsvinkel og det er super fint.
De har det seneste år jævnligt stået på gågaden i Kolding omkring kl. 23-02 i weekenderne med et havebord og et par kaffekander. De har et par skilte og nogle kopper med teksten ”Jesus is love”.
– Det gør det nemmere at føre samtalen over på tro, siger Mischa, som er 35 år gammel og blandt andet har udviklet et brætspil baseret på Apostlenes Gerninger, som udkom sidste år. Det hedder ’Acts’.
Lange køer
Og der er stor interesse på gaden. Nogle af dem, der kommer og snakker, kender de fra deres tidligere samtaler, andre har de ikke mødt før. Det er som regel folk, som er i byen med vennerne. Det har primært været Mischa og vennen David, der har stået ved bordet, men det seneste stykke tid er nogle flere kommet med.
– Vi vil meget gerne have flere med, for folk går nogle gange, fordi de står og venter i kø for længe forklarer han.
– Folk er vildt interesserede, siger Mischa og forklarer, at de mest taler med unge i tyverne, som ofte er begejstrede over, at de kan tale om de store spørgsmål. Og her tæller logiske argumenter højt:
– Folk møder muligvis ikke så ofte den her lidt sokratiske tilgang, så folk bliver tit overraskede over det.
Snakken går lige fra skabelse til Guds eksistens, men oftest på en logisk grundlag.
– F.eks. snakker nogle om skabelse og så siger vi, at ifølge Termodynamikkens love, så kan der ikke komme noget ud af intet, så ’Big Bang’ (uden en skaber red.) er jo en umulighed rent videnskabeligt, siger Mischa, men fortsætter:
– Mit indtryk er, at måske endnu flere er interesserede i at vide hvordan de kan være sikre på, at Gud er til.
– Vi mødte også engang en filosof, som syntes, at det var super fedt at møde nogle, som kunne tænke selv, smiler Mischa.
– Det synes han var ret sjældent i Danmark. Det var meget sjovt, for det er jo tit dét man hører folk sige, at kristne ikke kan.
Kom gerne med nogle profeter
De står forholdsvist passivt og lader selv folk komme til dem. De beder også for folk og har oplevet flere blive helbredt på stedet. Men trods miraklerne lægger de vægt på, at man selv går skridtet videre og vælger at tro på Jesus.
Og selvom emnerne ofte har en logisk tilgang, så synes Mischa det kunne være godt, hvis der kom nogle med, som havde nogle andre nådegaver end de selv har. F.eks. folk med profetiske gaver. Så kunne de nå ud til folk på flere måder end de gør i dag.
Ikke pakket ind
Han synes, at vi skal være lidt mere pågående med troen:
– Der er mange kristne som arbejder sammen med andre, som godt ved, at de er kristne. Og så går den kristne og venter på, at den anden tager emnet op. Det synes jeg simpelthen er for passivt. Det er simpelthen for svagt.
– Man skal selvføleglig ikke proppe det ned i halsen på folk, men du kan jo give mulighed for at snakke om det, ved at komme med nogle gode emner. Og så kan man jo se om det ”flyver eller ikke flyver”, opfordrer Mischa.
Han mener, at vi kristne generelt er alt for stille med troen.
– Ja, meget. Rigtig meget, faktisk. Men det er ikke noget jeg bebrejder de kristne, det er noget jeg bebrejder kirken. For kristne følger jo den kurs, der er lagt fra kirken. Hvis der en sjælden gang kommer en ny kristen, så ved han jo godt, at han skal dele troen med sine venner. Men når han ser, at de andre i kirken heller ikke gør det, så stopper han også selv med det.
Vil gerne hjælpe kirkerne
– Jeg synes det kunne være super fedt, hvis kirken erkendte, at de måske ikke er så super skarpe til det her. Og derefter f.eks. inviterede os til at komme og hjælpe dem i gang.
– Jeg har tænkt, at det er fint vi får nogle gode snakke med folk, men vi skal have dem over i kirken. Og for rigtig mange er der ”for langt” fra gaden til kirken.
Derfor mener han, at man skal have en målrettet strategi til hele kirken, som handler om at skabe ”mellemstation”, som f.eks. en café eller en ungdomsaften. Herfra kan man på et neutralt grundlag hygge sig, spille spil (f.eks. hans eget kristne spil) og snakke videre om troen med folk, uden at man pludselig står i en kirke, hvor meget kan virke fremmed.
– Der er jo rigtig mange i kirken, som ønsker at gøre noget frivilligt, men som ikke har lyst til at stå på gaden. Det forstår jeg godt. Så der kunne man lave disse aftener, hvor de bare hang ud og snakkede
med de nye fra gaden, forklarer han.
Mischa regner med egne ord med at fortsætte ”meget, meget lang tid endnu” med at stå på gaden.
Desuden er han ved at skrive en bog om kirkereformation, som handler om, hvordan frikirkerne må omstruktureres, så de kan nå målet om at se nye folk i kirkerne, som bliver disciple.