Lisa Børud har fået det norske Tro&Mediers hæderspris Mediarosen for sit tydelige vidnesbyrd på TV i Norges bedste sendetid.
22-årige Lisa kommer fra den kendte Børud-sangerfamilie og indspillede sit første album allerede i 2011. Efter en pause markerede hun sig på ny, da hun deltog i Stjernekamp på norsk tv sidste år.
Juryen til Medierosen er imponeret over den unge sangers tydelige vidnesbyrd i den bedste sendetid.
”Hun har været tydelig med sin kristne tro, bl.a. gennem sangen “Kærligheden sejrer”, som hun fremførte i et af programmerne. I interviews har hun også givet et tydeligt vidnesbyrd og bidraget på en positiv og smittende måde til at løfte kristen tro frem i offentligheden,” lyder begrundelsen.
Lisas råd til andre, som også gerne vil vise deres tro på en naturlig måde er:
– Nøglen er at leve tæt på Gud, så vil det komme naturligt. Tager man skridtet, er det måske ikke så farligt, som man tror, siger Lisa Børud.
’Stjernekamp’ er et norsk underholdningprogram, hvor 10 etablerede kunstnere i forskellige musikgenrer konkurrerer om at vinde titlen som ”Norges ultimate entertainer”. Lisa Børud blev stemt ud lige inden semifinalen.
KPK/Lisbeth