Der er ikke tale om, at et kristent band forsøger at følge en trend eller hvad andre gør, men de er tro for genren. Der er speed- og trash-metal elementer, og vokalisten har et imponerende spektrum af growls. De har delt det op, så det ikke er den samme der synger rene vokaler og growler.
FFAK har en ekstremt voldelig og aggressiv lyd. Den bliver endnu mere markant set i lyset af de rene vokaler som, heldigvis ifølge undertegnede, ikke bliver alt for ‘rene’. De er tilpas nidkære også. Budskabet skal frem, og det må og skal høres. Det byder op til at lytteren skriger eller brøler med.
Åbningsnummeret “Engraved” giver den perfekte velkomst – også “Price of Agony” er nemt at synge med på. “Backbreaker” byder på de smukkeste (synes jeg) breakdowns, og de hårde growls er optaget oveni hinanden. De har ingen ende. Sangene er skruet sammen på den måde, at der altid er modsætninger, der følger med hinanden.
Et vers growls byder på et par strofer instrumental. Vi er dog nødt til at vente helt til “Anthem of the defeated” inden en rigtig guitar solo kommer.
Så hvad er det så de har at sige? Bandet selv fortæller at det er en opfordring til at slippe af med det perfekte image som mange fx portrætterer online(http://www.fitforakingband.com/).
De mener, at det ikke er nødvendigt at være så desperat og at man hellere skal ty til at være sårbar og i kontakt med at vi ikke er perfekte. Bandet sætter ord på disse følelser og udtaler om sig selv: (på samme website) “We don’t portray a false image”