Lyrikken er eksempelvis kompliceret – men forståelig: “I don’t wanna worry for a second, I can be such a mess, but I don’t wanna be perfect” (Beautiful Worries).
Amalie har selv været inde over det instrumentale, og med som producer. Alle sange bærer præg af, at de er ekstremt gennemtænkte, og at flere stemmer har blandet sig med de vokale arrangementer i sangene. Der er gang i harmonierne! Der er spor af jazz og folk.
Jeg kan se på de nomineringer, hun har fået (amalieskriver.dk) at hun af og til ligger i “christian/faith”-kategorien. Men i mine øjne kunne hun egentlig bare ligge i “pop”-kategorien, da musikken appellerer til alle. Eller ”drømmefolk” som undertegnede vælger at kalde hende – mest pga hendes helende tekster og euforiske stemmeføring, der lyder, som om hendes stemmebånd kunne røre samtlige toner på et klaver… eller egentlige bare menneskers hjerter.
I sangen “Mermaid” er der tale om et personligt budskab og at sangene kommer fra et sted i dybet:
“I am a mermaid, by water I turn into another version of me, that I secretly flee to Narnia through a gate”. Det er rart at høre, at fortælleren når til et sted, hvor hun kan udtrykke de ting, hun er gået igennem. Så kan lytteren jo gøre det samme! Ved at skrive personligt om både positive og negative emner, synes jeg, hun fremstår som en kunstnerisk leder – og dem har vi ikke for mange af derude i den kunstneriske verden – eller andre steder for den sags skyld.