Hvert år i december tager 10. klasses tyskhold fra Hedemølle Efterskole til Hamborg.
– Studieturen strækker sig over to dage, hvor der er fuldt drøn på oplevelser. Vores elever møder tyske elever på venskabsskolen og får snakket en masse tysk med dem. Det er altid lidt spændende at skulle forklare sig på tysk, men det er det en rigtig god øvelse. De tyske elever viser vej rundt i byen og viser os nogle af Hamborgs flotte seværdigheder, fortæller Sofie Futtrup.
”König der Löwen”
Et af højdepunkterne på turen var musicalen ”Der König der Löwen” på Stage Theater helt ned til Elbens bred.
– Det er en helt fantastisk musical med utrolig flotte kulisser, kostumer og god musik. Vi fandt ud af, at en musical sagtens kan forstås, selvom den er på tysk.
Lyse og mørke sider
– En anden skøn ting er at opleve Hamborg i juletiden. Vi var på julemarkedet, og vi fik også lov at se ”Hamborg by night” med imponerende julelys.
Hamborgturen er et sikkert hit, og det giver en masse oplevelser med i bagagen. Til sidst besøgte vi Frelsens Hærs imponerende arbejde blandt byens mange misbrugere og hjemløse. De gør et betydningsfuldt og idealistisk arbejde, som vi fik meget stor respekt for, fortæller Sofie Futtrup.