Det er White Collar Sideshows tredje album, siden deres debut i 2007. På den tid ville nogle måske mene, at de skulle være kommet længere end blot deres tredje album. Men en ting man skal vide om dette band er, at deres musik er meget mere end en klassisk albumoplevelse. Ved deres forrige albums har der medfulgt DVD’er med videoer, som er med til at udpensle de ofte hårde temaer, som parret dækker i deres kunst.
TD er meget åben om sin tidligere afhængighed af pornografi, og det spiller tydeligvis en stor rolle i hans liv. Udover musikken har han blandt andet også arbejdet med den kristne forening XXXChurch, som hjælper folk, som kæmper med den samme dæmon, som han har.
Det er også en lignende dæmon, som bliver bekæmpet med tænder og klør igennem hele ”I Didn’t Come Here to Die”. Det er en intens, men også meget musisk tilfredsstillende rutsjetur, som kombinerer sydstatsagtige banjomelodier med hård, industriel elektrisk guitar og dundrende trommer. TD går fra sang til frenetiske råb og skrig, og det bringer virkelig følelserne og oplevelserne bag teksterne på albummet til live. Veronica udlåner også sin stemme til en stor del af numrene her, og hun har en helt perfekt evne til både at kunne lave skønsang, men også en mere skummel og hjemsøgende vokal, når stemningen passer til det.
”I Didn’t Come Here to Die” har en lige på og hård lyd, som giver mening, med tematikken taget i betragtning. Det er ikke for alle. Men hvis du har fundet beskrivelsen af albummet og dets baggrund interessant, så er det en meget inspirerende og medrivende rejse, der venter dig.