En bøn om hvile

What We Do In Secret har nogle tumultfyldte år på bagen. I forhold til at bandet kun har eksisteret i otte år, så er det lidt utroligt, at de samtidig også har været otte forskellige bandmedlemmer igennem, før de kom frem til den sammensætning, de har nu. I de otte år har de udgivet to EPer, som har slået lidt bølger i det kristne og sekulære hardcoremiljø. Nu har Facedown Records så endeligt givet dem muligheden for deres første album.

Repose er en relativt dyster oplevelse, men med tydelige afskygninger af håb og iver efter forandring. Hele albummets tema bliver der faktisk sat en tydelig streg under i lyrikken til det stemningsfulde intronummer ”In Falling”:

‘ We’re sick and broken, we’ve all gone astray / lost in the darkness, depression has its way / but it’s all not hopeless, our suffering’s not unique / listen to the songs of the broken, I pray they give you peace ‘

Hele bandet har en evne til med snilde at blande det hårde og kaotiske med det melodiske, melankolske og smukke i både musik og lyrik. Forsanger Josh Adams skrig og sang bringer den helt rigtige emotionelle edge til musikken, og guitarist/bassist Clay Crenshaw og trommeslager Frank Forbes bidrager til den helt perfekte energi.

Et hightlight for mig er titelnummeret ”Repose”, som med sitrende effektivitet beskriver smerten, som gennemleves, når man mister et barn før fødslen. Gæstevokalerne fra Silent Planet-frontmand Garrett Russell bringer dette nummer til et niveau, så hele albummet nærmest løftes op og virkelig rammer sit mål til perfektion.

Livet er hårdt, og verden kan føles som et decideret ondt sted. Men vi er ikke alene i vores lidelser, uanset hvor meget det kan føles sådan til tider. What We Do In Secret inspirerer os til at kæmpe med næb og klør imod håbløsheden, om den så tager form af død, depression eller selviske menneskers handlinger. Det er et budskab, som mange virkelig har brug for at høre i dag.