Som albumtitlen antyder, er denne musik et virkemiddel mod forvirring og angst.
Og Kong David sang jo salmer- også salmer der handlede om smerte, angst – selv dødsangst.
Dette album fremhæver denne følelse, den eksistentielle angst, men forsikrer i samme åndedrag, at der er håb. Der er endda en storhed. Der er stilhed, og i stilheden er der ro og erkendelse af en Gud, der griber ind.
“Release me” hjælper lytteren til at lægge al frygt væk – måske endda angst for ikke at præstere, ikke at kunne redde verden. Det er en god og typisk start for et The Brilliance album.
Måske næsten en ærefrygt vækkes – lyt til “I shall not fear”. Korsang og smuk højkirkelig lovsang flår al frygt ud af lytteren, og vi flytter ind i fællesskabets varme. Jeg hører også Bach-inspireret lyd. Dette er antitesen.
Der, hvor vi lever vores liv sammen. Der, hvor evangeliet og håbet har en chance og tager sit rum.
Jeg ved ikke med dig, men jeg er byboer. Jeg bliver dagligt bombarderet med genbrug, veganisme, budhisme, forurening. Løsninger på klodens og menneskets tilstand. Til tider er jeg forvænnet. Men tag nu imod den enkelhed og invitation i “Moods”. Bare lyt.
”Just be” lægger bånd på alt, der ikke tjener universets bedste. Det er meditationsmusik. Det er rolige harmoniske toner, der arbejder sig langsomt ind… som det hospitalsdrop, der flyder ind i en følelsesløs krop.