Mit forhold til Switchfoot går mange år tilbage. Så når jeg lytter til Jon Foremans stemme, så er der noget dejligt bekendt og trygt ved den og ved musikken. Første nummer er West Coast Edition of ”Wonderful Feeling”, som giver en god, positiv følelse. Man bliver glad.
Det fungerer godt, men det er ikke en forbedring fra den lidt langsommere originale. Derefter hopper det over i den lidt mere tænksomme ’ALL I NEED’. Den føles måske lidt mere flad end originalnummeret, lidt mindre original, kan man måske sige. Men jeg synes, det fungerer.
Til gengæld er tredje nummer rigtig godt. Her er violinisten Lindsey Stirling med, og det lyder rigtig godt sammen med Jon Foremans vokal. Lyden er interessant og måske faktisk en tak bedre end originalen. For mig er det det bedste nummer.
’LET IT HAPPEN (Will ”FRANKLIN” Chapman Remix)’ rammer lidt skævt i forhold til de andre numre, efter min smag. Jeg synes ikke helt, den musikalsk hænger sammen med de andre, den bliver lidt for ”tung”. Det er måske en smagssag, for nummeret er i sig selv fint nok, når det står alene.
NATIVE TONGUE (Mason Self Remix) er original og et super fedt nummer. Remixet er godt, jeg synes det lykkes at få skabt deres egen lyd på et ellers så karakteristisk nummer.
Jeg ville ønske, at de havde tilføjet et par numre på remixet, så den i højere grad kunne leve sit eget liv. Men kan du godt lide Switchfoot, som jeg kan, så vil du nok også kunne lide dette remix. Det er ikke fantastisk, men det er god, solid kvalitetsmusik fra de altid pålidelige drenge fra Californien.