Alle sangene er helt dansksprogede denne gang, og teksterne er skrevet af den nu afdøde digter/forfatter Simon Grotrian. Han blev 57 og døde sidste år af en aneurisme. Teksterne er finurlige og interessante med kristent indhold. Vi får dog lige en midgårdsorm fra nordisk mytologi med i åbningsnummeret.
Sangen “Han pusler med bjerge og englenes hære” er et eksempel på, hvordan Grotrian leger med sproget, og sætningen “jeg øver mig ofte på himmelske vaner” er en af de mange gode undervejs.
Musikstilen er svær at sætte i bås. Jeg har har valgt at kalde det “alternativ pop”, og enkelte af sangene har elementer af irsk, keltisk musik.
A propos åbningssangen lægger den ud med en næsten tre min. lang intro, så man bliver i tvivl om, hvorvidt det mon er et instrumentalnummer? Når man så ved anden gennemlytning ved, at det ikke er det, må man indrømme, at selvom introen er til den lange side, slår den fint tonen an for det meget stemningsfulde album.
Min umiddelbare favoritsang på pladen er derimod til den korte side. “Verden har et gitter” er kun på 1:38 min, og så er der jo ikke andet for, end at man må høre den to gange i træk.
KLOSTER har indimellem været et soloprojekt og andre gange et band-projekt. De to musikalske hovedbagmænd er denne gang Mikael Rahbæk Andreasen og Mikkel Elzer, der hver spiller over 10 forskellige instrumenter på pladen. Mikael er også forsanger.
Derudover medvirker amerikanske Sarah Hepburn, norske Solrun Stig og dansk-svenske Jakob Brixen samt en stor håndfuld andre personer på diverse instrumenter.
Dette er det 7. album med KLOSTER. En atypisk plade, som de godt kan være stolte af. Der er intet mainstream her.