Anmeldelsen kunne også godt have fokuseret på, at et af bandets medlemmer har været involveret i en bilulykke, som har kostet hans søster livet, og at det blev en offentligt kendt i store dele af USA. Anmeldelsen kunne også have brugt tid på at fortælle, at inden Colony House i 2009 blev deres eget band, turnerede de som backing band for den tidligere nævnte berømte far tilbage i 2007/2008.
Men denne anmeldelse skal ikke være om en berømt far. Det skal ikke være om en personlig tragedie og den skal ikke handle om, hvem de har turneret for . Nej, den skal handle om Colony House og deres fremragende album “Leave What’s lost behind”. Albummet emmer af nærvær og spilleglæde. De fire gutter Caleb, Will, Parke og Scott er unge drenge, som vil spille, og som ikke er ude efter den lette løsning. De har skrevet modige og kreative sange. På titelnummeret “Leave What’s lost behind” lyder de som noget, Carpark North kunne have udgivet. Masser af energi og guitar blandet med synth, bass og lækre keyboards. På andre numre lyder de som noget helt nyt fra Gorillaz. Og så er der hillbilly krydret med et lækkert hiphop beat. Der er med andre ord noget for enhver med god musiksmag.
Glæd dig til at stifte bekendtskab med Colony House.
Kunstner: Colony House – Titel: Leave What’s Lost Behind – Genre: Alternative rock – Forhandler: itunes.dk – Pris: 69,-