Rent musikalsk vil der måske ikke være mange af de store overraskelser at finde på dette, bandets niende album. Hverken for ABR-fans, eller bare kasuelle metalcorelyttere. Men man kan ikke benægte, at hvert eneste medlem yder noget, som ligger på højeste niveau i denne genre.
Guitararbejdet fra både Brent Rambler og JB Brubaker er, som sædvanligt, i verdensklasse. Især på sluttracket ”Three Fountains” bevæger melodierne sig ud i noget, vi ikke rigtig er vant til at høre fra dette band. Et lidt bredere, mindre intensiveret lydlandskab, og det er uden at det vigorøse og yderst tilfredsstillende kaos på de andre numre er blevet nødt til at tage et skridt tilbage.
Rent lyrisk er Guardians en af mine personlige favoritalbums fra ABR. Der er en samlet tematik omkring alle sangene, dog uden at det bliver et decideret konceptalbum.
Men ligesom albumtitlen hentyder til, så handler mange af teksterne om, at vi skal være der for hinanden, og hvor vigtigt det er at ville stå og tale for dem, som ikke kan. Om det så er imod de splittende medier (”The Narrative”) eller mod læger, som forsøger at udnytte menneskers svagheder for penge (”Dismembered Memory”), så skal vi holde sammen og beskytte vores næste.
Kirken får også et lille opråb i sangen ”Lighthouse”. Nummeret forsøger at minde os om de mange fortabte og sårede mennesker, som er at finde i verden, imens vi er alt for optagede med at beskytte vores eget og skændes indbyrdes.
Guardians er et topalbum, fra et topband. Jeg kan kun anbefale det og tage hatten af for et af de mest kvalitetsmæssige stabile bands, ikke bare i kristen musik, men musik generelt.