Kristoffer Dahl er efterskolelærer, 26 år – og efter eget udsagn en af de få danskere, som gerne vil diskutere abort med både journalister og ungdomspolitikere.
Kristoffer er engageret i den kristne organisation Retten Til Liv, der ønsker at være en stemme for de ufødte og tale majoriteten – som er for abort – midt imod. Vi har bedt Kristoffer fortælle om det at være ung abortmodstander i Danmark.
Hvorfor abortsagen?
Hvordan blev du engageret i abortsagen?
– Tja, dengang jeg var lille, så var verden et ret godt sted. Brandmænd reddede folk fra ildebrand, politibetjente tog sig af forbrydere, læger kunne redde liv.
Men pludselig en dag fandt jeg ud af, at lægerne ikke kun var med til at redde liv… Jeg har nok været omkring de 10 år, da jeg fandt ud af det. Mine forældre havde mig med til et af Retten Til Livs årsmøder. Det var en lidt uhyggelig øjenåbner.
Min mor har sidenhen sagt, at de måske skulle have ladet mig blive hjemme, men jeg bebrejder hende ikke. Det fik sat noget i gang i mig dengang, som så har holdt indtil i dag. Det, der foregår på vores hospitaler… Jeg har på en eller anden måde brug for at tale imod det. Og der har Retten Til Liv virket som et naturligt sted at engagere sig.
Også abortmodstand blandt ateister
Retten Til Liv er jo en kristen organisation, ser du det som en slags kristen pligt at være imod abort?
Nej, egentligt ikke, men abortmodstand virker for mig meget naturligt som kristen. Jeg kan ikke se, hvordan vi som kristne kan have fred med, at der finder aborter sted.
Aborter tror jeg ikke, at Gud ønsker, og jeg tror, at vi som kristne må se det som en mangel i vores samfund, når en mor føler, hun er nødt til at abortere sit barn.
Nogen må gøre noget! Og hvis ikke de kristne ser på den ufødte som skabt i Guds billede, hvem så? Men abortkampen er også bare et hårdt og svært emne, så jeg tror ikke, det er alle, der skal gå ind i det.
Jeg indrømmer, jeg ville ikke selv kunne holde til at være fuldtidsengageret i det. Men jeg har fået nogle talegaver, og dem vil jeg forsøge at bruge til at tale for de ufødte. Jeg har fuld respekt for dem, som holder sig til for eksempel at støtte Retten Til Liv økonomisk og som nævner os i deres bønner.
”Hvis vi kunne skabe en kunstig livmoder,
som den ufødte kunne vokse i, frem for at abortere den ufødte,
så ville jeg gerne betale mere i skat…”
Desuden er abortmodstand ikke noget, som kun kristne gør i. Der er også ateister, der ser det uetiske i aborter, og jeg har stor respekt for deres argumenter og bruger dem gerne selv. Så jeg tror, at hvis jeg stoppede med at være kristen i dag, så ville jeg stadig være abortmodstander i morgen.
Jyske mørkemænd?
Hvordan diskuterer man så det svært emne abort i dag?
– Haha, for det første gør man det sjældent. Desværre. Den danske attitude omkring abort er, at det er et færdigdebatteret spørgsmål. Det betyder til gengæld også, at de fleste er meget uerfarne i abortdiskussionen.
I manges hoveder er abortmodstandere mest nogle mørkemænd i Jylland, der ønsker at kontrollere kvinders kroppe. Og når det er sådan landet ligger, så skal der heldigvis ikke meget til for at overraske positivt – Haha.
Men jeg anerkender altid vigtigheden af det, vores samfund altid fokuserer på i abortdebatten: Retten til egen krop.
Jeg starter gerne med at sige, at ”hvis vi kunne skabe en kunstig livmoder, som den ufødte kunne vokse i, frem for at abortere den ufødte, så ville jeg gerne betale mere i skat, for at vi kunne få flere af de maskiner.”
Mit fokus er nemlig ikke på at kontrollere kvindekroppe. Mit fokus er på at anerkende den ufødte som et menneske. Og det kan godt lukke diskussionen op på en fin måde.
Folk ser problemet
Og så vælger jeg også nogle gange ikke at være for ambitiøs. Mange mennesker vil ikke skifte mening lige med det samme, lige meget hvor mange gode argumenter, jeg fyrer af. Til gengæld skal der utroligt lidt til for at få folk til at tænke over vinkler, de ikke har overvejet før.
Folk bliver ofte overraskede og ser problemet, når man fortæller om kvinder, der har følt sig presset til abort af forældre, mand eller kæreste.
Ingen kan heller lide at høre om, hvordan man i mange lande især aborterer pigefostre. Vi kan ikke vende de fleste 180 grader på en enkelt snak, men vi kan nemt vise dem nuancer og problemer, de faktisk ikke anede eksisterede. Det vil på langt sigt føre til, at abort er noget, vi diskuterer, ikke som et selvfølgeligt gode, men som en virkelig svær etisk problemstilling.
Undgå fordømmelse
– Og så skal man jo altid være varsom. Og kærlig! Du ved aldrig, hvem du diskuterer med, om de måske har fået en abort. De mennesker har ikke brug for din fordømmelse.
Så man skal holde fokus på sagen: Den ufødte, og så ikke på andres fejl. Jeg kan godt lide formuleringen: ”Jeg tror på retten til liv, og jeg tror også på retten til at komme videre med sit liv”.
Nytter det?
Hvordan tror du, situationen ser ud med hensyn til abort om 10 år?
Min ærlige mening? Jeg tror stadig, vi har fri abort. Og kynikeren i mig siger, at loven ikke har ændret sig overhovedet. Antallet af aborter vil være faldet, men måske kun fordi kvinder i større grad bruger fortrydelsespiller, så… intet vil reelt have forandret sig.
Men optimisten i mig siger, at aborttallet også vil være faldet, fordi mennesker er blevet meget mere bevidste om, at sex og ansvar hænger sammen. Her vil kirken og Retten Til Liv spille en væsentlig rolle.
Jeg tror, at Retten Til Liv vil deltage ved en del flere paneldebatter og diskussioner med politikere, ungdomspolitikere og journalister end tidligere. Det har at gøre med, at Retten Til Liv de sidste par år er begyndt at fokusere meget mere på den gode dialog, og er ambitiøse på området.
Ungdomsmedarbejder
– Vi arbejder lige nu i Retten Til Liv på at finde en ungdomsmedarbejder, der kan træne unge kristne til, hvordan man ærligt og respektfuldt kan diskutere et emne som abort på en måde, der åbner øjne og hjerter for de ufødte.
Vi har brug for de unge, hvis det her skal lykkes, og hvis der om 10 år skal være nogen til at tale for de ufødte. Så bed endelig for det, slutter Kristoffer Dahl. Han er ny lærer på efterskolen Solgården med fagene: Engelsk, dansk, fordybelsesmandage, bibellinje og filmcafé.