Med Restoration, kommer man tættere på hans egen historie. Historien om hans berømmelse, hans kamp med kristendommen, og hvordan Gud gendannede ham og han genfandt sin tro.
Det er et vigtigt album – for ham selv, men også for Kirkens medlemmer og dem der kæmper med deres tro. Men også for en verden, der drukner i synd og har brug for en frelser. Jeg kan læse mig til at albummet er noget af hans bedste arbejde i årevis. Igen kan jeg som person ikke helt høre det, men det er bestemt et velproduceret album.
Restaurering er ikke kun albummets navn, men et stort tema på albummet. Teksterne handler meget om at går fra det svære til tilgivelsen, fra nedbrudt til oprejst. På den måde er albummet et album med håb og styrke i at Gud aldrig er færdig.
Han møder os der hvor vi er – om det er godt på vej ned i dynget, eller på vej til korset. Gud møder os alle.
Det er så cool at han vælger at slutte sangen ”Saturday night” af med ”Sunday morning”. Det er jo så rigtigt – at selv i synd, smerte og i uvished – der står solen altid op hver dag, og Jesus blev ikke i graven, han genopstod. Efter lørdag aften kommer søndag morgen.
Sangen slutter af med dette ord af Kirke Franklin:
”Må den søndag morgen genlyde forbi
Trofæer og nipsgenstande og den løbende stræben efter mere og mere
Må vi blive vækket af (blive ædru med) den ydmygende sandhed
At mit liv og dit liv blot er en damp
Og hvis det, du ser, er alt, hvad du ser
Så ser du ikke alt, hvad der er at se
Hurtigt
Forsvinder vi. ”