Unges tilbageholdenhed med at udtrykke noget om deres tro på sociale medier er blevet belyst i en kvalitativ undersøgelse udført ad Ronald Mayora Synnes og Irene Trysnes, som er lektorer ved Universitetet i Agder i det sydlige Norge.
De to forskere har interviewet 25 norske unge med minoritetsbaggrund, både kristne og muslimer.
– Fundene viser, at mange vægrer sig ved at dele religiøst indhold på sociale medier af forskellige grunde, fortæller Ronald Synnes til Kristelig Pressekontor.
– De ville gerne kommunikere om deres religiøse identitet, men de finder det vanskeligt i Norge.
Ikke ekstremt
Synnes præciserer, at de unge i undersøgelsen er ressourcestærke og velfungerende personer, som er under uddannelse eller ansat i gode jobs. Ingen af informanterne er ifølge forskeren ekstreme i deres religiøse liv.
– Der er ikke tale om kontroversielle eller konfliktskabende temaer som abort eller homofili, men om religion generelt. Det handler blandt andet om ikke at kunne dele bibelvers eller koranvers, som de ellers kunne tænke sig.
De unges egen begrundelse for at undgå religiøst indhold på sociale medier er ikke ensartet, men nogle temaer går igen.
– De frygter at blive ekskluderet fra fællesskabet med vennerne og blive tillagt stereotype holdninger og egenskaber. De kristne er især bange for, at sekulære venner fra majoritetsbefolkningen skal opfatte dem som ”for konservative”.
Blandt informanterne i undersøgelsen var det de muslimske drenge, som begrænsede sig allermest.
– De er udsat for et dobbelt stigma, hvor frygten for at blive set som ekstremister og terrorister også spiller ind, siger Ronald Synnes.
”Karriereselvmord”
En undersøgelse foretaget af KIFO, institut for kirke-, religions- og livssynsforskning, i 2019, fandt, at religiøse aktiviteter nævnt på CV-et mindskede mulighederne for at blive indkaldt til jobinterviews.
Dette gjaldt både muslimske og kristne aktiviteter.
Frygten for færre jobmuligheder var også blandt de begrundelser, Synnes og Trysnes fik fra de unge, der helst vil undgå at vise deres tro på nettet.
– Det er bekymrende, at det er sådan. En af informanterne omtalte det som ”karriereselvmord”, hvis han skulle udtrykke noget religiøst på sociale medier. Det er stærke ord, påpeger Ronald Synnes.
– Det er grundlæggende problematisk i et demokratisk samfund, at ytringsfriheden er så snæver. Jeg er bange for, hvilke konsekvenser dette får for religiøse minoriteters indpas i arbejdslivet, især i enkelte arbejdsmiljøer, som allerede er meget homogene.
Tror det gælder flere
Selv om udvalget i undersøgelsen er begrænset, tror Synnes, at fundene peger på en tendens, som kan gælde flere.
– Jeg tror også, at mange kristne fra majoritetsbefolkningen kan opleve de samme begrænsninger. I Europa er samfundsområderne ifølge forskeren J. Casanova (1994) delt i privat og offentlig, og religiøs tro bliver normalt placeret i den private sfære. Sociale medier er en del af det offentlige rum, hvor åndelighed ikke ser ud til at have en legitim plads.
Mange har responderet med stereotype forestillinger om religiøse, efter at forskerne skrev en kronik i Aftenposten om deres fund.
– Kommentarfeltet afspores meget hurtigt, og her kommer forestillingerne om de stereotype religiøse ekstremister tydeligt frem. Står du frem som religiøs i det offentlige rum i Norge, risikerer du både hetz og andre reaktioner, siger Ronald Synnes.
Undersøgelsen
I undersøgelsen findes 25 anonymiserede interviews med teenagere og unge voksne i alderen 16–35 år.
Informanterne er født og/eller har boet i Norge gennem det meste af opvæksten.
Kønsfordeling: i undersøgelsen medvirker 13 kvinder og 12 mænd.
Studiet omhandler unge mennesker, som er aktive medlemmer i minoritetsmenigheder.
Informanterne var aktive brugere af sociale medier som Facebook, Snapchat, Instagram, Twitter og Whatsapp.