”Den 5. november var der Helligånds-inspirations-dag i Kronborgvejens Kirkecenter i Thisted. Det var en hel dag sat af til lovsang, bøn og undervisning.
Fredag eftermiddag kørte vi afsted – fire unge mennesker i midten af 20’erne – fra København. Vi var spændte på, hvad dagen ville byde på og glædede os til at se, hvad Gud ville gøre i løbet af dagen. Clara, som til hverdag studerer ‘International Business and Politics’ på CBS i København, stod for undervisningen, og hun talte om, hvilken rolle Helligånden har i vores liv.
Et centralt tema var vores afhængighed af Gud, og hvordan Guds kraft er forvandlende. Hertil delte vi alle fire et vidnesbyrd, der afspejlede, hvordan Gud greb ind i en situation og forvandlede den overnaturligt – med sin kraft.
Hun talte også om pinsedag, hvor disciplene modtog Helligånden, før de gik ud. På grund af den store modstand, de mødte, bad de om yderligere frimodighed. Én af de pointer Clara knyttede til dette var, at vi ikke blot kan bede Gud om kraft én gang, men gang på gang.
Mit vidnesbyrd
Mit vidnesbyrd omhandlede at blive sat fri for utryghed og frygt. Jeg havde i en lang periode følt mig utrolig magtesløs, da jeg havde mange fysiske stress-symptomer, som fyldte min hverdag. Det var en længere proces at nå til et punkt, hvor jeg turde være helt ærlig overfor Gud og for alvor overgive det til Ham.
Men ærligheden valgte jeg en aften, hvor jeg råbte til Gud om hjælp. I de næste tre dage mærkede jeg Hans kærlighed helt tæt på, og i dén fandt jeg en tryghed, jeg ikke havde mærket, siden jeg var barn. Siden da har det været en rejse, hvor jeg stadig er afhængig af Gud.
Aftenmødet
Om aftenen på konferencen sang vi noget lovsang, og vi gik rundt og bad for folk. Hvis vi fik et ord, vi oplevede var fra Gud og var opbyggende, delte vi det med personen. Vi bad også for helbredelse og for vækkelse i Thisted. Profetiske ord for kirken og for Thisted som by delte vi alle fire.
Det var en længere proces at nå til et punkt,
hvor jeg turde være helt ærlig overfor Gud
og for alvor overgive det til Ham.
Vi opfordrede derudover folk til at tale profetisk over hinanden til opbyggelse af menigheden, som Paulus i sine breve adskillige gange opfordrer til.
Fællesskab om Gud
Det var rørende at se og at opleve at være samlet på tværs af generationer og fokusere på Guds kraft. Det betød, at vi unge godt kunne have noget relevant at sige, for selvom vores livserfaring måske ikke var lige så stor, havde vi oplevet Guds kraft – at Han virkede både i og igennem os. Det er netop også det fantastiske ved Gud, nemlig at han kan virke igennem alle mennesker.
Tydeligt var det, at selvom vi var de yngste i forsamlingen, blev vi ikke set ned på, og endnu tydeligere var det, at Gud virkelig har noget for den enkelte person og ønsker, at vi skal være afhængige af Ham.”