– Jeg læser min bibel hver aften, og det har jeg fortsat med at gøre herude. Det handler om at have Guds nærvær hele tiden, fortalte Saka ifølge Christian Today.
Bibelelæsningen fortsatte altså under opholdet i det muslimske Qatar. Og det hjalp fodboldspilleren til ikke at bekymre sig om resultaterne.
”Det er meget vigtigt for mig at have Guds nærvor i mig hele tiden, og det giver mig mere ro at vide, at Guds plan er perfekt. Så kan jeg gå på banen og vide, at Gud har mig ryg,” udtalte Bukayo Saka til journalisterne.
”Det vigtigste for mig er det at bevare min tro. Bare det at tro på Gud, så jeg ikke behøver være nervøs eller bekymret for udfaldet, for det er naturligvis mit første World Cup,” udtalte Saka – før England måtte forlade VM sidste lørdag.
Åben om sin tro trods udbredt modstand
”Jeg kunne jo begynde at bekymre mig om forskellige ting og forskellige udfald, men i stedet har jeg valgt at stole på Gud,” erklærede Arsenal-spilleren. Sakas åbenhed om troen er meget opmuntrende, når man tænker på den udbredte ”fjendtlighed” overfor kristne i UK, mener en leder i den humanitære organisation CARE.
Louise Davies, som er Director of Policy and Advocacy hos CARE, opfordrer derfor til større tolerance overfor kristne i det offentlige rum:
”Det er meget opmuntrende at høre en ung forboldspiller tale så åbent og naturligt om sin kristne tro. Kristne atleter vil føle sig mere frie til at udtrykke deres tro på grund af Sakas vidnesbyrd både i denne uge og på andre tidspunkter. Det er svært at være en kristen i det offentlige liv. I de senere år er folk i politik og medier, som bekender troen på Kristus, blevet mødt med voksende intolerance og fjendtlighed. Somme tider bliver de behandlet anderledes end folk fra andre trossamfund eller folk uden tro. Vi må opfordrer beslutningstagerne til at gøre mere for tolerance og respekt, når kristne bliver en del af det offentlige liv. Demokratier bør sikre, at alle mennesker føler sig frie til at leve efter og udtrykke deres inderste overbevisninger,” siger Louise Davies.
Hun har selv i en årrække arbejdet for at kristne politikere – især dem på venstrefløjen – udlever deres kald til at være salt og lys.