En ung muslim blev juledag døbt i en kirke i det område af Afrika, hvor Udfordringen hjælper de kristne.
Den unge mand, Bakari, kommer fra byen Guider i det nordlige Cameroun. Han havde som barn haft kristne venner og skolekammerater. Han havde lagt mærke til de kristnes glæde. De sang, de marcherede, de opførte sketches og havde det sjovt sammen. Det var noget andet end den religion, som han selv var vokset op i.
Bakari kunne ikke lade være med at lytte med, når kristne snakkede. Han gemte sig også nogle gange, så han kunne høre, hvad der blev sagt inde i kirken. Sådan gik der flere år.
Præsten turde ikke døbe en muslim
En dag, da han som ung vovede sig ind i en kirke, hørte han budskabet om, at Jesus elskede ham og ville frelse ham. Dér besluttede han, at den store kærlighed ville han ikke afvise. Nu ville han være kristen.
En dag så han, at præsten døbte nogle nye kristne. Bakari spurgte, om han også kunne blive døbt. Men præsten afviste ham og sagde, at han jo var muslim, så det kunne ikke lade sig gøre. Præsten frygtede formentlig, at det kunne skabe ballade i byen, hvor flertallet er muslimer.
Men Bakari sagde alligevel til forældrene, at han nu ville døbes. Familien truede ham med alle mulige repressalier, hvis han gjorde alvor af sin beslutning. De slog ham, men truede dog ikke med at slå ham ihjel, som det nogle gange sker. Men de sagde, at hvis han lod sig døbe, ville han ikke være deres søn mere. Efter nogen tid kølede de dog lidt af.
Døbt langt hjemmefra
Bakari er nu 22 år og skal på universitetet. Men først ville han absolut døbes. Han slog sig ned sammen med to andre muslimer hos en præstefamilie langt derfra. Her blev han døbt sammen med i alt syv nye kristne på selveste juledag, den 25. december 2022. Det var en festlig juledag for alle.
Bakari skiftede samtidig navn til Souleymane – det svarer til Salomon. På universitetet i en storby vil det være nemmere for Salomon at bekende sig som kristen.
Mange muslimer er overbeviste, men tør ikke
– Nogle muslimer ønsker straks at blive døbt, når de hører evangeliet. Andre går ligesom Salomon og overvejer det gennem flere år, før de til sidst beslutter at blive døbt, fortæller film-evangelist Ezekiel Bere.
Han møder jævnligt interesserede muslimer, når han viser Jesus-film. Han har hjulpet nogle i gang med bibelstudier. Og når de har fundet den kirke, de gerne vil tilhøre, bliver de døbt. Ezekiel har dog ikke selv døbt nogen. Det overlader han til præsterne.
– Hvis det er i en luthersk kirke eller en evangelisk kirke, bliver de døbt knælende, mens præsten øser lidt vand over deres hoved. Hvis det er i en baptist-, apostolsk- eller pinse-kirke, bliver de døbt ved at blive helt nedsænket i vand i en flod eller et bassin i kirken. Det afgør de selv. Jeg leder dem bare til Jesus og til oplæring i en kirke eller en bibelgruppe, fortæller vores tværkirkeligt indstillede evangelist.
Er der en forskel i deres kristne liv i forhold til, hvordan de bliver døbt?
– Nej, det har vi ikke observeret. Det afhænger mere af personens tro og karakter. Hvor seriøse de er.
Måske forsoning
– Forældrene truede Salomon med, at de ikke ville anerkende ham som deres søn, hvis han lod sig døbe. Betyder det nu, at han for altid har mistet kontakten med familien?
– Det skal vise sig. Forældrene véd, hvor han opholder sig. Efter nogen tid vil de måske tage imod ham igen. Men det er ikke sikkert. Når en person beslutter at blive kristen, så véd han, at det har konsekvenser. Det er hans eget valg. Og vi glæder os meget over, at Salomon alligevel havde mod til at blive døbt.