Lovsangsskolen på Børkop udgiver musikvideoer

Børkop Højskole har sagt farvel til F23-holdet, hvor Lovsangsskolen var en af fire linjer.
Eleverne på Lovsangsskolen har været i bootcamp og har indspillet deres musikvideoer i et professionelt lydstudie.

Sommeren nærmer sig og dermed også sæsonafslutningen for dem, der har været på højskole i foråret.

På Børkop Højskole, som er Indre Missions højskole, har forårsholdet netop sagt farvel til hinanden. Det er bl.a. sket ved, at Lovsangsskolen, som er en af linjerne på højskolen, har udgivet to sange, som blev præsenteret ved afslutningen.

Elevernes sange

Sangene ”Barmhjertighedsbad” og ”Fortæl mig om alt du har gjort” er skrevet af eleverne fra Lovsangsskolen, og der er også lavet musikvideoer til. Disse sange blev præsenteret ved skoleårets afslutning.

Bootcamp

Sangene har eleverne skrevet som en del af undervisningen på skolen i løbet af foråret. I løbet af kurset tager eleverne på bootcamp, hvor de arbejder videre. Bootcamp er en uge, hvor Lovsangsskolen forlader højskolens kendte rammer og indlogerer sig i mindre, mere intime og ikke mindst helt nye rammer.

Her lever og bor eleverne sammen, mens de indspiller deres egen musik og laver musikvideoer – mens de har fællesskab og hygger sig sammen.

Udgivelse af musik og musikvideo

Under bootcampen besøger holdet et professionelt lydstudie, hvor de producerer og indspiller deres lovsange. Dette giver dem en mulighed for at få kendskab til det at indspille og producere en lovsang, samt opleve, hvordan man kan formidle sit budskab igennem musikvideoer.

IM-musiks værter Nicolai Sørensen, Michael Nygaard og David Kristoffersen har lavet en podcast om Lovsangsskolen.

Musik og podcast

Resultatet af bootcampen blev præsenteret ved skoleårets afslutning, og det er nu tilgængeligt for alle interesserede. Musikvideoerne kan ses på bibelskolens hjemmeside og på YouTube. Sangene kan også streames på Spotify. Derudover har Lovsangsskolen en podcast, som ganske enkelt hedder ”lovsangsskolen”, og som er målrettet lovsangere og andre, som elsker lovsang. Du kan finde podcasten på imedia.dk/lovsangsskolen eller andre podcasttjenester.

I løbet af kurset, tager eleverne på bootcamp,
hvor de arbejder videre. Bootcamp er en uge,
hvor Lovsangsskolen forlader højskolens kendte rammer
og indlogerer sig i mindre, mere intime og ikke mindst helt nye rammer.

Om Lovsangsskolen

Lovsangsskolen startede op i 2021, og der er plads til 14 elever. Med Lovsangsskolen ønsker Børkop Højskole at udruste, forme og danne kommende musikere, sangere og lovsangsledere til at tjene med deres gaver i kirken i Danmark

Gennem undervisning i sammenspil, sangskrivning og praktisk lovsangsledelse ønsker højskolen med denne linje at udruste eleverne med praktiske, musikalske værktøjer og erfaring til at lede andre i lovsang og tilbedelse. Dette sker gennem bibelundervisning, musiklære og mu

Comments (0)
Add Comment