Velkendt lovsangs-stemme med gennemslagskraft

Brooke Ligertwood: En velkendt stemme og verdenskendt kvinde, som emmer af tilbedelse og overgivelse til Jesus. Hun synger med en stemme, vi som kristne kender rigtig godt. Hun har skrevet og sunget mange kendte tilbedelsessange, som Hosanna, King of Kings og What a Beautiful Name og Lead Me to the Cross. Du kan lytte til sangene igen og igen, og det har mange af os gjort.

Nu er hun ude med et nyt album, som hun kalder EIGHT, og som har overskrifter som Fear of Good og Bless God/Every Day I Get. ”Lad os stole på Jesus”, ”vi kan regne med ham og synge til ham” og ”løft din stemme sammen med mig, han er værdig at synge til. Vi er velsignet”, er ordene, hun synger ud i lovsang til os alle.

Brooke har for mig altid været himlens forsanger med en samhørighed som udgangspunkt til os alle, hun synger til og med. Jeg bliver altid nysgerrig på hendes tekster og den måde, hun råber til vores Jesus på i sine sange.
Hun har en gennemslagskraft, som er så overbevisende i hendes skønsang. Hun er en sand tilbeder og uden tvivl en ægte lovsangsleder, som leder os videre ind til himlens sluser. Fear of God, sangen med en lidt rocket tone og en alvorlig tekst, ”i et sekund og trompetens alvor”, er teksten, som også får lytteren til at tænke på egen livsførelse og tilbedelse om et håb og råb til Gud.
En fabelagtig dygtig kvinde med en salvet stemme. Lyt og lad dig blive ført ind i himmerigets forunderlige verden.

Kunstner: Brooke Ligertwood
Titel: EIGHT
Genre: Lovsang
Download: itunes.dk – Pris: 69,00 kr.

Comments (0)
Add Comment