Tro, Håb & Inspiration

Der er kun én kirke

- Der er kun én Kirke. Jesus har kun én brud. Og på den sidste dag vil der kun være ét folk. Ingen kirkeskel. Ingen adskillelse. Ingen splid.

Brighter foregår i år på Mariager Høj- og Efterskole.

Sådan lyder introduktionen til årets fælleskirkelige camp, Brighter, som foregår i Mariager fra d. 17. oktober. Det er primært for aldersgruppen 17-27 år og er et bredt samarbejde mellem en række kirker.

Og hvorfor er det væsentligt at lægge vægt på, at alle kristne grundlæggende er én kirke?

– Fordi vi alle er på den samme mission, har det samme kald og det samme mål: Vi lever alle for at se så mange som muligt komme med hjem i sidste ende! Derfor vil vi på Brighter i år sætte fokus på, hvordan vi som forskellige personer og kirker kan forenes i missionen og stadig have respekt for forskellighederne. Vi vil se på, hvad det er for et kæmpe kald, vi har tilfælles, og hvad vi skal gøre for at leve det ud, skriver de på hjemmesiden.

Talerne er selvfølgelig også fra et bredt udsnit fra dansk kirkeliv. I år er hovedtalerne Rasmus Jonstrup fra Bethelkirken i Aalborg, Keld Dahlmann fra Aarhus Valgmenighed, Jakob Lundager fra Den Evangeliske Frikirke i Randers, Flemming Mølhede fra København Vineyard, missionæren Sven-Axel Conrad og Jacob Viftrup fra Københavns Frikirke.

Se også