Tro, Håb & Inspiration

Kollektivet K3 er bundet sammen af troen på Gud

Kollektivet K3 fra Aabyhøj i gruppefoto. Øverst fra venstre og ned: Mathilde Storgaard Sørensen, Rasmus Nymann Eriksen, Eva Plougmann West, Gitte Wulf Jensen, Thomas Kirk, Jonas Thusholt Hansen, René Søndergaard Gimm og Astrid Jensen.

Flytter man ind i det kristne kollektiv, K3, siger man samtidig ja til at være en del af fællesskabet. Otte mennesker i alderen 26-33 år bor sammen og deler livets op- og nedture med hinanden – og ikke mindst med Gud.

I et villakvarter i Aarhus-forstaden Aabyhøj ligger det gennem 42 år kristne kollektiv K3 på Kastanie Allé 3. Det cirka 250 m² store hus er beboet af otte unge mennesker.

Deres hverdag foregår på forskellige steder med studie og arbejde og anden beskæftigelse, og de kommer heller ikke i samme kirke eller ser ens på alt teologisk.

De otte ejer hver en andel i huset og har hver deres eget værelse. De deler to stuer og ét køkken i det fire etager store hus bestående af kælder, stueplan, første og anden sal. Der er løbende ind- og udflytning i kollektivet.

Udfordringen fik en snak med 26-årige Eva Plougmann West og 28-årige Jonas Thusholt Hansen om at dele liv i K3. Eva har boet i K3 i 13 måneder og læser socialpædagogik på Diakonhøjskolen i Højbjerg på 5. semester.

Jonas har boet i kollektivet i halvandet år. Han er tidligere jord- og betonarbejder gennem fem år, men begyndte i sommers på lærerseminaret.

”Man skal ville fællesskabet, hvis man bor her. Vi støder på hinanden mange gange på en dag,” siger Eva.

Fælles privilegium

I kollektivet spiser de aftensmad sammen de fleste hverdagsaftener og har fælles madbudget. De fordeles om de praktiske opgaver i huset såsom køkkenhave, græsslåning og rengøring.

Muligheden for at lukke døren til sit værelse eksisterer også i kollektivet, hvis man er travl, udfordret og/eller blot har brug for lidt alenetid.

”Vi trækker ikke hinanden ud for at se Den store bagedyst, hvis man har brug for lidt ro på værelset. Vi deler liv sammen på godt og ondt, men mest på godt. Det er et privilegium og giver livet værdi at dele det med andre,” siger Jonas.

”Vi vil hinanden og tror på noget større end os selv, som vi kan støtte os til i gode og svære tider. Det er dejligt at dele hverdag med andre, der er taknemlige for at kende Gud,” siger Eva.

Vi vil hinanden og tror på noget større end os selv,
som vi kan støtte os til i gode og svære tider.
Det er dejligt at dele hverdag med andre,
der er taknemlige for at kende Gud.
– Eva Plougmann West

Alle tider af døgnet

Kollektivets beboere oplever hinanden som mennesker på alle tider af døgnet. De ser hinandens venner, familier og kærester, fritidsinteresser, døgnrytmer og måder at indrette hverdagen på. Der er husmøde hver femte uge med andagt og bøn.

”Vi ser jo hinanden, både når det går godt og skidt. Vi kan støtte os til hinanden i åndelig opbyggelse og bede sammen,” siger Jonas.
Som med alle relationer mellem mennesker er alt ikke fryd og gammen i kollektivet:

”Der er jo altid diskussioner – såsom om hvor ofte toilettet skal gøres rent, om at få sat ting ned i opvasken, og hvor sent man må se fodbold på storskærm. Det er et kæmpe kompromis at bo sammen,” siger Jonas.

Julestue og sommerfest

Husets hjemmebio med storskærm og haven med bålplads og shelter er faciliteter, som kalder på at blive brugt i fællesskab. Det er ikke kun de otte beboere i kollektivet, der nyder godt af stedets gode rammer.

I K3 er det en værdi at invitere andre ind. Til jul er der tradition for julestue, hvor venner og familie inviteres til åbent hus i løbet af en dag til at klippe julepynt og spise æbleskiver.

I kollektivet ønsker de, at venner af huset har en følelse af, at det er et åbent hjem, hvor de er velkomne, og hvor venner kan komme og møde hinanden.
”Vi har så meget godt og vil gerne dele ud af det til andre,” siger Jonas.

Om sommeren danner haven ramme om en sommerfest med musik og alskens hygge.

I år fik husets udendørs areal en overhaling i form af bygningen af en 35 m² træterrasse, som foregik på en af de have- og arbejdsdage, som kollektivet har nogle gange om året.

”I og med at vi selv ejer det, har vi den fordel, at vi kan gøre, hvad vi vil. Vi er taknemlige for dem før os og vil gerne give noget videre til dem efter os,” siger Jonas.

Til nytår går kollektivisterne ind i det nye år sammen til en privat fest med venner og bekendte på matriklen – klar til et nyt år, der byder på opbyggende møder til hverdag på trapperne, i stuen og i køkkenet og til kollektivets fester.

Se også