Hvordan er det at være ung i Corona-tiden?

Benjamin Klitgaard Gregersen, 22 år og ingeniørstuderende:

– For mig har Corona-tiden været en tid med hjemmestudie, hyggestunder og lidt for meget take-away. Derudover er mundbindet blevet en ny fast følgesvend.

– Jeg synes, det er interessant at tænke over, at man lever i en historisk tid. Mon ikke jeg som far en dag kommer til at snakke med mine børn om ”Dengang far var ung, så levede han midt i en verdensomspændende epidemi”?

– Jeg tror, at Gud er med til at give mig et ubekymret sind, hvilket gør, at jeg ikke har stimer af bekymringer omkring Corona. Desuden er der for alvor lys foran os nu, hvor at vaccinen er i gang med at blive givet til befolkningen.

Men tør man drømme om fremtiden, mens verden står stille?

– Drømmene er ikke stoppet hos mig. Men hvornår de kommer i opfyldelse, er mere usikkert. Jeg drømmer om at komme til udlandet og gøre en forskel. Denne drøm deler jeg med min hustru Celine, og vi håber at kunne dele budskabet om Jesus.

– Jeg tror, at Gud har en større plan for os alle end at være begrænset på denne måde. Om det så drejer sig om at kramme, når man møder folk, man kender, eller at rejse ud i verden.

Sarah Novak, 23 år og pædagogstuderende:

– Det har været en mærkelig oplevelse. Det var ikke lige sådan, man troede året 2020 skulle foregå. Da virussen først kom til Danmark, arbejdede jeg som pædagogmedhjælper i en vuggestue. Jeg sad klistret foran tv’et sammen med min kæreste, da Mette afholdt pressemøde og lukkede Danmark ned. Frygt og forskrækkelse trak ind over mig, og jeg tog mig selv i at blive meget berørt af situationen.

– Det der har påvirket mig mest har været frygten og bekymringen. Jeg har personlig været meget nervøs for at skulle testes, og nu her vaccineres.

– Udover det frygtede jeg, hvad Covid-19 ville føre med sig, hvis man nu blev smittet, samt hvilke pårørende det eventuelt kunne gå udover.

– Jeg har kunnet bruge Jesus som trøst, når jeg har mærket frygten. Mine bønner har givet mig en ro, og jeg har altid kunnet tale med Gud, hvis jeg har følt mig presset ud i en situation, jeg ikke selv kunne håndtere.

Tør du godt drømme om fremtiden?

– Jeg har ofte tænkt på, hvordan det mon skal blive i fremtiden. Jeg føler mig dog tryg ved at fortsætte med min nuværende uddannelse, og jeg drømmer om at præstere fagligt og efterfølgende komme ud og gøre en forskel for Danmarks børn.

– Jeg drømmer også om at gifte mig med min kæreste, hvilket jeg frygter ikke kan blive muligt, som jeg ønsker mig det. Jeg ønsker virkelig ikke at udsætte det, og jeg ønsker heller ikke at skulle udelukke vigtige venner og familier fra arrangementet pga. forsamlingsforbud.

Hannah Hummeluhre, 20 år og salgsassistent i Føtex:

– I de sidste mange år på efterskole, gymnasie og arbejde har jeg kørt i et højt gear, fordi jeg elsker at have gang i hverdagen, men det leder også ofte til, at jeg får for meget. Så Corona-tiden har helt klart givet mig et pusterum.

– Jeg blev student i sommer, og planen var hele tiden at arbejde et helt år, hvilket jeg ikke er blevet forhindret i. Jeg har fuldtidsarbejde og er samtidig en del af en kirke, hvor jeg er med til at lede lovsang.

– Så alt i alt har jeg ikke mærket den store konsekvens af det. Jeg er super socialt anlagt og elsker at møde nye mennesker og udvide min sociale omgangskreds, så det har helt klart været en udfordring at skulle omgås så få som muligt.

– I den her tid er vi meget overladt til os selv. Som menneske, forsøger jeg på egen hånd at finde ud af, hvad jeg skal, hvad jeg vil, samt vende den her tid til det positive trods de mange negative røster. Og her er det en enorm lettelse for mig at tro på Gud og istedet vende den om og helt konkret spørge: “Gud, hvad vil du?”

– Hele det her aspekt med, at det ikke behøver at handle om mig, og jeg ikke behøver at skulle finde en løsning på Corona eller en mening med og i det, men at jeg kan vende det væk fra mig selv, er en lettelse. Ham som har skabt verden og har styr på alt, hvorfor ikke lige inkludere Ham en smule, Han har trods alt et lidt større overblik.

Hannahs tillid til Gud gør, at hun godt tør drømme:

– Jeg drømmer om at lede mennesker i lovsang og opleve et gennembrud på jorden af Guds nærvær, kærlighed og Hans håb. I mit hoved skulle den store drøm forløses på Bethel Bible College i 2021, men den drøm smuldrer lige så langsomt i den her tid.

– Gud er fuld af håb og har så mange planer for os, og det er ikke begrænset af noget i denne verden. Selvfølgelig forholder jeg mig til Corona, og jeg ville da også gerne have været på bibelskole, men jeg vælger at stole på Gud, og at han vender det hele. Hans drømme er større end mine drømme. Lige nu hviler jeg i at være i det, jeg er i.

 

Jacob Kaas, 21 år og ungmedarbejder på Mariager Efterskole:

– Corona-tiden opleves, som om noget bliver stjålet fra en, som om der bliver taget noget fra én. Og dét er endnu tydeligere, når man sammenligner med situationer, som har været fantastiske, inden Coronaen ramte os.

– Til hverdag arbejder jeg på en efterskole – det består primært i at give et år væk for at investere i elever. Fantastisk arbejde, men jobbeskrivelsen sætter spørgsmålstegn, når man selv og resten af skolen er sendt hjem.

– Vi lever heldigvis i en tid, hvor vi er så privilegerede, at nærmest alle ejer en mobil, så kontakten kan vedligeholdes, men når elever sidder foran skærmen hele formiddagen og den første del af eftermiddagen, kan det være svært at motivere dem til at mødes online – IGEN.

– I en tid hvor hverdagen består i opdatering og meldinger, der kan ændre omgivelserne så hurtigt, tror jeg det er vigtigt for mange at have noget at holde fast i, som ikke rokker sig. For mig er det en tro, der er forankret i Gud. At hvile i, at Han har kontrol over det hele, og at jeg ikke skal frygte noget.

– Hvad enten jeg opnår sejre eller nederlag i denne tid, er der altid en Gud, der vil mig – og Han vil mig det bedste.

Jacob er ikke typen, som går og drømmer så meget, men svarer dog:

– Jeg drømmer om, at denne tid sætter noget gang i os som menneskehed. At vi får øjnene op for, hvor meget mere ægte det menneske, vi går forbi, er end alle de mennesker, vi kan se på i en serie. Det virker i forvejen, men kommer nok også til at føles som en rystelse indeni os; men jeg tror det for mange kan ændre prioriteringen af, hvad der har værdi for os i livet. Derfra kan vi måske ændre perspektivet af, at det som bliver ”stjålet” fra os, er en gudgiven mulighed for, at noget bliver ”taget væk” fra os.