Da sangerinden Sara Callesen havnede på intensiv i Tyrkiet, var troen, bønnen og Biblen hendes stærkeste våben.
Sara Callesen, som netop har studeret sang på det anerkendte Complete Vocal Institute i København, fik sit livs største forskrækkelse, da hun som 15-årig blev livstruende syg på en skoletur i Tyrkiet. Det var en oplevelse, der styrkede hendes tro.
Heldigvis overlevede den nu 20-årige Sara mirakuløst, selv om flere af hendes organer var ved at sætte ud efter en madforgiftning. Men hun måtte først igennem et længere ophold på et tyrkisk hospital – og først efter et år var hun rask igen:
– Når jeg tænker tilbage på det, føler jeg virkelig, at det ikke kan være andet end et mirakel, at jeg overlevede. Lægerne nåede lige akkurat at sætte drop i mig, inden blodforgiftningen nåede hjertet.
– Jeg gik i niende klasse på det tidspunkt, og på hospitalet mærkede jeg Gud stærkere end nogensinde tidligere i mit liv.
– Mens jeg lå på intensiv og var rigtig, rigtig syg, var der virkelig mange, der sendte bønner min vej. Jeg var indlagt i næsten en måned. Men jeg var ikke et sekund i tvivl om, at jeg nok skulle klare det, selvom jeg var helt elendig syg med alvorlig lungebetændelse, betændelse i tarmene og vand i lungerne…
– Jeg havde septisk chok – den værste form for blodforgiftning. Hvis ikke min lærer havde ringet hurtigt til lægen, havde jeg ikke klaret den. Jeg tror, det var Gud, der fik min friskolelærer til det – og jeg er glad for, at jeg havde en kristen lærer, der lyttede til sin intuition, siger Sara Callesen.
I den svære krise kunne hun ikke kommunikere med personalet på grund af sprogvanskeligheder. Det gjorde det ekstra vanskeligt at gennemgå så voldsom og pludselig opstået sygdom.
– Jeg havde haft et blackout, og da jeg vågnede, skulle jeg hele tiden kaste op. Jeg var tilkoblet alt muligt hospitalsudstyr, og jeg spurgte ”Hvad sker der?”. Men der var ingen, der forstod mig.
– Udover at jeg havde vand i lungerne, var flere organer sat ud af spil. Jeg reagerede voldsomt på en madforgiftning, som alle de andre i klassen også havde fået. Alle var syge, men de andre fik det bedre efter et døgn, så min lærer kunne sagtens have tænkt, at jeg også hurtigt ville få det bedre, forklarer hun.
Men heldigvis bemærkede læreren, at Sara Callesen havde det værre end de andre elever.
– Og heldigvis blev jeg bragt til et supergodt privathospital, der lå tæt på. Det viste sig senere, at jeg er født med en immundefekt, så jeg lettere bliver syg og er længere tid om at komme over det. Derfor fik jeg efterfølgende – i Danmark – en masse vacciner, fortæller Sara, som i dag har det godt.
Med Gud
I den ekstremt sårbare situation – syg, ung og alene på et hospital i et fremmed land – følte Sara sig tæt på Gud. Og som den troende kunstner hun er, kom der kunst ud af det:
– Jeg var meget alene på intensiv i Tyrkiet. Der var godt nok fem andre på stuen, men alle var meget syge, og jeg var den eneste dansker. Man måtte kun have besøg to gange femten minutter om dagen. Så derfor lå jeg og skrev nogle sange til Gud. Jeg vidste, at det eneste jeg havde brug for, var at bede.
– I et stykke tid var jeg ekstra alene, fordi læreren blev nødt til at tage med klassen hjem. Hospitalet havde kontakt med en dansk læge, der forklarede mine forældre, hvad der foregik.
– Da min far kom til Tyrkiet, havde han nogle Vi Unge blade med og ville læse for mig. Men jeg hviskede til ham: ”Far, vil du ikke nok læse noget fra Bibelen i stedet?” Det andet gav ikke mening i den situation, jeg var i. Snart kom min mor også og lidt senere min mormor, fortæller Sara Callesen.
Hun var syg i et helt år. Efter en lille måned i Tyrkiet kunne hun omsider returnere til Danmark. Her blev Sara indlagt på et hospital i en uges tid. Derefter fik hun endelig lov til at komme hjem efter den voldsomme oplevelse. I starten med besøg på hospitalet i Kolding – først hver dag, senere hver uge…
Hun fik det bare ikke bedre. Sara blev ved med at få lungebetændelse. Indtil lægerne opdagede immun-defekten, og hun ”blev vaccineret mod en hel masse ting”.
– Nogle gange føles det næsten som om, det slet ikke handler om mig. Jeg er god til at distrahere mig fra det. Jeg lægger ofte tingene væk, men til sidst kommer de frem, siger Sara Callesen, der bruger sine livserfaringer i fortolkning af sange – og i sangteksterne, hun skriver.
Hun drømmer om at komme til at skrive masser af sange og lave en cd.
Musikalsk udrensning
Efter sygdomsforløbet var hun kommet bagefter i skolen og tog derfor niende klasse på Skovbo Efterskole, hvor der var masser af musik på programmet. Det var et år fyldt med tiltrængt glæde, der fejede sygdomstanker langt væk.
Hun har også været meget begejstret for at gå på en professionel musikskole i København – hvor hun for nylig gennemgik et tre måneders intensivt forløb. Senere vil hun muligvis fortsætte med en tre-årig uddannelse samme sted.
– Jeg har altid villet være sangerinde. Jeg var omkring fem år, da jeg besluttede det, og jeg har aldrig haft andre planer i tankerne. På efterskolen havde jeg mange timer musik, og jeg elskede det – elskede at have tid til at lege så meget med musik.
– Og på Complete Vocal Institute fik jeg undervisning i alt, hvad der har med sang at gøre: Rytme, fortolkning … alt, hvad der kan gøre mig til en dygtigere sanger.
– Catrine Sadolin, som har forsket i stemmen i mange år, har stor viden om sang – og noget at lære selv de sangerinder, der har arbejdet professionelt i årevis, mener Sara Callesen.
Musiktrænet hjemmefra
Hverken tro eller musik er nyt for Sara, der har fået masser af musikalsk stimulation med hjemmefra.
– Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har været i tvivl om Gud. Men jeg har fundet mere og mere ud af, hvor meget jeg tror på Gud. Da jeg for et års tid siden skiftede til Kirken i Kulturcenteret, fordi jeg flyttede til København, blev min tro bare endnu stærkere.
– Min far, Torben Callesen, arbejder i en kirke i Sønderjylland, og der var min identitet, at jeg var hans datter. At komme til en ny kirke har gjort mig endnu mere sikker på min egen tro.
– Min far er musikuddannet på universitet og er sognemedhjælper med ansvar for kor, salmesang og konfirmationsforberedelse. Jeg har sunget gospel i hans kor i ni år.
– Som helt lille var jeg også med i min fars kor. Han spiller klaver, og jeg kan selv spille en lille smule, men det er altid sangen, der har fanget mig, tilføjer Sara Callesen, der kommer fra Løjt Kirkeby i Sønderjylland.
Tidligere boede hendes familie i en periode i Karlslunde og kom i Strandkirken. Hun har også altid været med på bl.a. SommerOase og har i det hele taget haft et rigt kirkeliv som barn.
Så der er i hvert fald lagt et godt fundament til et liv med fokus på musikken og Gud.
