Jeg er en 13-årig pige. Jeg lider af angst, ocd og har haft mange symptomer på stress.
Det, jeg er angst for, lyder måske lidt underligt, men jeg ekstremt bange for at blive syg og kaste op.
Det har jeg været bange for i 9 år. Så egentlig så længe jeg husker.
Det har sat en meget stor stopknap for min skole og venner.
Idag lider jeg stadig af det, men jeg har oplevet nogle ting på min vej, der ikke kan forklares – med andet end at tro det er Gud.
Jeg har altid været meget kristen og troet og bedt til Gud og Jesus. Da jeg var 8 år begyndte min angst for alvor at. (Vi har først fundet ud af det for 2 år siden.)
Jeg var virkelig bange for at kaste op og havde altid ondt i maven. En dag, da jeg skulle sove, havde jeg slukket lyset og lå egentlig bare og kiggede ud i luften.
Da var der en lille blå prik i det mørke rum som opstod.
I starten undrede jeg mig ikke. Det kunne jo bare være mine øjne, fordi jeg var træt. Men med ét skød der store flammer frem og et blå omrids stod frem.
Det var skarpt og lyst og tegnede en mand med en krone.
I starten følte jeg frygt men på få sekunder blev det til en følelse af fred, glæde og varme. Og så forsvandt den.
Efter den dag stod det meget klart, at der muligvis var meget mere mellem himmel og jord, end jeg troede.
Her for ikke lang tid siden, var jeg rigtig dybt nede og ville egentlig bare dø. Jeg blev hved med at sige “tag mig hjem” – “tag mig hjem” i længsel om et sted uden frygt.
Min psyke gjorde mig svimmel, så jeg ikke kunne så meget andet end at ligge på sengen. Men jeg tog mig sammen og kom ud til min mormor og morfar. Jeg gik ind, og min mormor omfavnede mig med det samme og sagde “Må jeg gerne be’ for dig?” (Min mormor er meget kristen, hendes far var missioner).
I starten var jeg lidt skeptisk, men sagde så ja. Hun bad for mig og holdt min hånd. Næste morgen, da jeg vågnede, var jeg ikke svimmel og jeg har ikke været det (på samme niveau) siden.
Selv om det nogle gange er svært at tro på, så har jeg altid et håb om, at en dag vil Gud tage min angst for sygdom, så jeg kan få et normalt liv.
Med venlig hilsen
Mathilde Høj.
Hvis du også har lyst til at fortælle din egen historie om noget, du har oplevet, så skriv til Ung@Udfordringen.dk – Husk at sende et foto med og skriv, at du giver tilladelse til, at vi må bruge din tekst og dit billede. – Hvis du ikke er 16 år, skal du have dine forældres tilladelse. Ikke alle breve bringes i avisen.
