’Child of My Sorrow’ er et hårdt album at sluge; men en mesterlig sammenkobling af gribende melodier og menneskelige fortællinger holder lytteren fast og bringer dem tilbage igen og igen.
The Chairman Dances har eksisteret i en håndfuld år nu. Deres sidste album ’Time Without Measure’ var en mesterlig hyldest til aktivister inden for den kristne kirke, og menneskerettighedsforkæmpere. Folk som har ofret alt for andre. De små mennesker, som tog kampen om med verdens store onder.
Dette album er en anden historie, og så alligevel ikke. Hele albummet er en utrolig menneskelig fortælling om alt fra følelsen af angst, som kan opstå når man skal ud og handle, til det at blive forladt af den, man elsker allermest.
Det lyder måske ikke som en super opløftende affære, og det er det egentlig heller ikke. Men det er ikke kun lyrikken, der skal tages i betragtning her. Hele bandet gør brug af alt fra traditionelle rockinstrumenter til klokkespil og saxofoner for at afspejle mange af de følelser, som der bliver trukket frem igennem temaerne på albummet.
Det er herigennem tydeligt, at det ikke bare er trist musik for triste mennesker, som kan lide at være triste. Mange af de mest dystre tekster på albummet følges af opløftende instrumenter. Et klart budskab om at overvinde skinner igennem, jo længere man kommer gennem albummet.
De sidste ord som bliver sunget på dette album er:
”When Jesus finally comes for us,
I will gladly go.
I’d be glad to know there’s more to life than pain.”
En lidt dyster tone at ende med, måske, men selv her skinner en form for håb igennem.
Albummet er ikke for alle. Men for mig er der noget katarsis over at høre kristne, som tør udgive et album, der ikke holder igen med at afbilde de mindre sjove ting i livet.
Hvis du ikke er skræmt væk, så beder jeg dig give det en chance.
Kunstner: The Chairman Dances – Titel: Child of My Sorrow
– Genre: Indie – Pris: iTunes: 69 kr.
