Grunden til at vores udgave af kristendommen ikke tilfredsstiller os, er, at det ikke er kristendom.
Vi har religion, men vi har ikke Jesus.
Vi har gode rollemodeller, men vi har ikke Gud.
Vi har teologiske debatter, men vi har ikke det livgivende Ord.
Vi har gode gerninger, men vi har ikke kilden til de gode gerninger.
Vi har kærlighed, men ikke den Gud, som er kærlighed.
Vi har fuldstændig neutraliseret nåden (mine gode gerninger frelser mig, men vi kalder det stadig nåde), gjort Gud til en matematisk ligning (Gud kan lide mig, hvis jeg er god) og gjort Jesus til den flinke Sigurd Barrett i Sigurds Bjørnetime for børn.
Men Jesus optræder ikke fredsommeligt med slips og habitjakke, og han taler ikke stille gennem næsen. Han er en brølende løve.
Det er vigtigt, at vi opdager den virkelige Jesus ved at se, hvad Bibelen siger om ham.
Jeg tror, du vil blive lige så overrasket, som jeg blev.
I forfatteren C. S. Lewis’ klassiske bog, Løven, heksen og garderobeskabet, spørger børnene, om løven Aslan – som repræsenterer Gud – er harmløs.
’Harmløs?’ sagde Hr. Bæver; ‘hørte I slet ikke, hvad Fru Bæver fortalte? Hvem sagde noget om harmløs? Naturligvis er han ikke harmløs. Men han er god. Han er Kongen, skal I vide.’”
Sådan er den rigtige Jesus. Han er ikke harmløs. Hans ord, hans liv og hans kors ødelægger fuldstændig forestillingen om, at han skulle være harmløs. Hans nåde er farlig, vild, voldsom og ukontrollerbar. Den kan ikke tæmmes.
Det er vigtigt, at vi opdager den virkelige Jesus ved at se, hvad Bibelen siger om ham. Jeg tror, du vil blive lige så overrasket, som jeg blev.
