Det er folk, det er country og det er hillbilly. Masser af energi, råbekor og akoustiske guitarriffs. Man er næsten smidt tilbage til 80’erne, hvor ZZ-Top sang om Hodrods og kvinder. Det er naturligvis et andet fokus, Carrollton har.
De bruger deres sange til at reflektere over livet, og hvordan de møder modgang i fællesskab med deres skaber og frelser. Men hvor deres seneste album “Everything or Nothing” var et heltstøbt album, med god energi og eftertænksomhed, virker Carrolltons nyeste album mere opslugt på at overgå forgængeren, men til tider bliver det bare højere. Som om de insisterer på at give den endnu mere energi.
Albummet Carrollton fungerer klart bedst på de stille sange. Fx på nummeret Not Afraid Of The Dark, bliver det nærværende og til at mærke. Men på for mange sange bliver det desværre til for meget råberi og energi-udladning. Lidt som føromtalte ZZ-Top på en snusket bar langs en highway i en amerikansk sydstat.
Produktionen er til tider i vejen for ellers fine sange. For meget distortion på vokalen, og generelt lidt mudret lydbillede. Men når Carrollton rammer den rigtigt, så er det godt. Sangen My Source er sammen med Not Afraid Of The Dark gode bud på det.
My source er helt enkelt bygget op. Ikke så meget råberi, ikke så meget, som forstyrrer. Bare en smuk tekst pakket ordentligt ind i en lækker melodi og et smagfuldt arrangement.
Man kan undre sig over, at der ikke er flere af den slags produktioner, det er her, Carrollton er bedst og mest interessante.
