Elever skaber trygt skolemiljø for børn med handicap

At have et handicap er som at være bagud på point. At være hæmmet i sin udvikling betyder at man er et godt stykke under mentalt middelniveau. Men sådan ser de ikke på børn med fysiske og psykiske handicap på Stjernebjergets Rehabiliteringscenter i Ramallah.

Handicap er en del af livet

Et krøllet opslag møder os i centrets fordelingsgang til fem klasseværelser: Disability is part of human diversity in life (Handicap er en del af livets menneskelige mangfoldighed). Sandt nok. Det opdager vi i centrets indsats med at inkludere børn med handicap på 30 skoler omkring Ramallah i det palæstinensiske selvstyreområder.

En almindelig skoleelev kan være god til at læse, skrive og regne. Mens et barn med mentalt handicap kan være god til at bage, plante træer og gøre et badeværelse pinligt rent. Vi kan alle noget, men ikke alt. Derfor giver det ikke mening at måle på en vertikal linje over og under normalen. Vi skal tænke sidelæns og se hinanden som kompetente på hver vores område.

Børn med handicap har ret til at gå i skole

Den diskussion har de i Shuqbas pigegymnasium udenfor Ramallah, hvor en 14-årig pige med handicap nu bliver integreret i en almindelig skoleklasse. Det er første gang, skolen tager dette skridt, men nu skal det være, efter at skoleledelse og lærere sammen med forældre og elever har fået undervisning i inkluderende skolegang med støtte fra Danmark.

Her spiller eleverne selv en nøglerolle. Et elevråd – ”Komitéen for venner af personer med handicap” – er oprettet for at den nye elev bliver godt modtaget af skolens 600 elever.

– Vi vil skabe et trygt miljø for alle børn med handicap. De har ret til at gå i skole. De har ret til at have et skolemiljø som enhver anden elev, fortæller komitémedlem Rawa’a Qasah. Halvdelen af de 30 skoler har nu oprettet en komité for venner af personer med handicap.

Hyperaktive elever kan brænde energien af

På en mindre landsbyskole i Tunis El Khadra udenfor Ramallah har det særlige elevråd indrettet et såkaldt ressourcerum med løbebånd, håndvægte og andre træningsredskaber, så elever med handicap, der ofte er hyperaktive, kan få afløb for deres energi.

– Ideen kommer fra skolebørnene selv. De opdagede, at børn med handicap ikke træner. ”De praktiserer jo ikke deres ret til fysisk træning,” sagde de. Så de foreslog at skabe ressourcerummet til dem, så de kan udøve denne ret ligesom deres jævnaldrende. Vi præsenterede idéen for skolebestyrelsen, som gav den videre til byrådet, fortæller medlem af elevrådet Mohamad Yusuf.
Undervisningskonsulent Ouse Assi forklarer, at det kan være op ad bakke at fremme ligeværdighed:

– Et barn med handicap betragtes som en belastning for familien og en byrde for samfundet. Og familier, der har et barn med handicap, føler skam og tænker: Mit barn bliver aldrig gift. Det har ikke en chance. Derfor gemmer de deres børn væk.

Skoleelever skaffede rampe til kørestol

Det skal oplysningsarbejdet med støtte fra CISU – Civilsamfund i Udvikling – gennem Brødremenighedens Danske Mission lave om på, og det er allerede lykkedes at overtale forældre til at sende deres børn i skole, selv om de har et handicap. Tilbage i Shuqba pigegymnasium kan den 14-årige pige nu glæde sig over en rampe, som giver hende adgang til klasserne.

”I begyndelsen var børnene bange for de børn, der har et handicap, men til sidst fandt de hinanden.” Pigen bruger kørestol og kunne i starten slet ikke komme ind på skolen på grund af de mange trapper. Men Rawa’a Qasah gik sammen med sin veninde Doa’a Masri (15) og de andre komitémedlemmer til byrådet og forlangte en rampe og et handicaptoilet på skolen.

Det blev efterkommet, og i dag har den unge pige og andre børn og unge med handicap uhindret adgang til gymnasiet.
Skoleeleverne bevidstgjort om ligebehandling Men det er ikke kun de fysiske rammer, der skal åbnes. Også mentalt skal de andre elever lære at acceptere den nye elev på lige fod.

– Det var ikke et problem med mobning og dens slags, for vi har jo kendt pigen og er vokset op sammen med hende i landsbyen. Der var snarere en overdreven hensyntagen, blikke af medlidenhed. Men det har ændret sig, så de i dag behandler hende ligesom deres andre kammerater, fortæller Doa’a.
Ændringen er sket i takt med at skolens elever bliver bevidstgjorte ved den obligatoriske morgengymnastik:

– Vi viser videoer og rollespil om at behandle personer med handicap ordentligt og ikke blive mobbet eller udsat for nærgående opførsel. På den måde bliver eleverne bevidstgjorte om vigtigheden af ligebehandling, fastslår Rawa’a.

Overbeviser forældrene om at sende deres børn i skole

Tilbage på Stjernebjerget møder vi psykolog Ansar Quran, som er tovholder på skolernes inklusionsprojekt. Projektet startede med, at hun inviterede elever og lærere ud på centret for at møde de 90 elever med fysiske og psykiske handicap.

– I begyndelsen var børnene bange for de børn, der har et handicap, men til sidst fandt de hinanden. Vi bragte også nogle af vores børn med ud på skolerne og spurgte rektor, lærere og elever om ikke det kunne gå an at have et barn med handicap i klassen. Så fortalte de, at der plejede at være elever med handicap i klassen, men at de droppede ud, og at forældrene holdt dem tilbage.

– Derfor arrangerede vi sammen med Undervisningsministeriet seminarer for forældrene, hvor vi søgte at overbevise dem om at registrere deres børn i skolen. Også børnene henvendte sig til os og sagde fx: Min kusine har et handicap, og hun er hjemme og laver ikke noget. Hvad kan vi gøre for at hjælpe? Mennesker har forskellige kompetencer På spørgsmålet om ikke inklusionen har omkostninger for skoleklasserne, svarer psykologen:

– Læringen går to veje: Et barn med handicap lærer meget af at være i en almindelige skoleklasse, men de andre børn lærer også, at mennesker er forskellige, at nogle er anderledes end flertallet, og hvad de kan gøre, hvis deres kammerat ikke kan holde ud at sidde stille mere. Sport, musik og leg kan blive et rum for fællesskab. Børnene finder også ud af, at mennesker har forskellige kompetencer, og at den ene kompetence ikke er bedre end den anden, forklarer Ansar Quran.

– Nogle af de bogligt stærke ved fx ikke, hvordan man planter et træ, men det ved et barn med handicap måske. Eller: Ved du, hvordan man laver sæbe? Nej, men det ved jeg! Kan du bage en pizza? Øh, nej. Men det kan jeg!

FAKTA

Stjernebjergets Rehabiliteringscenter er drevet og støttet af den internationale Brødrekirke.

Centret har 90 børn og unge med handicap i alt fra inkluderende børnehave og fem skoleklasser til jobtræning og udslusning på arbejdsmarkedet.

2,4 procent af personer under 18 år i De palæstinensiske selvstyreområder har et eller flere handicap.

Myndighederne har vedtaget, at alle skoler i området skal inkludere børn med handicap i undervisningen, men de har ikke ressourcer til implementeringen.

Derfor modtager inklusionsprojektet på de 30 skoler omkring Ramallah støtte fra Danida gennem Civilsamfund i Udvikling (CISU) og Brødremenighedens Danske Mission (BDM).