Ung italiener oplevede Gud og tog til Danmark

– En morgen, da jeg vågnede, var min mor gået sin vej. Hun havde forladt os. Hun kunne ikke holde ud at leve sammen med min far, som var heroin-narkoman, fortæller Anna Cappuccio fra Napoli.

– Min far havde i flere år taget kokain, og nu tog han også heroin.
– Da min mor forlod os, måtte jeg tage mig af alting derhjemme. Vaske tøj, lave mad… osv. til min far, storebror og mig selv.
– Fordi jeg blev nødt til det, kan jeg i dag klare alt muligt.
– Jeg fortsatte i skolen og senere på universitetet. Jeg vidste, at det betød meget for min mor, at jeg gjorde uddannelsen færdig. For hun havde betalt for min uddannelse.
– Men på grund af deres skilsmisse, kom jeg ind på en skæv livsbane. Jeg blev stadig mere deprimeret. Alting gik ned ad bakke for mig.
– Jeg blev selv narkoman. Jeg tog marihuanna hver dag, og i weekenderne bedøvede jeg mig med alkohol. Men jeg var slet ikke lykkelig. Og jeg overvejede, hvordan jeg skulle begå selvmord, fortæller Anna.
– Men så gav Gud mig en veninde, som var kristen. Men det vidste jeg ikke.
– En dag sagde hun til mig, om jeg ikke havde lyst til at komme med hende i kirke. Min familie var slet ikke religiøs. Så det var helt nyt for mig. Men fordi det var min veninde, der inviterede mig, tog jeg med i kirke.

Skyer omkring mig

– Den aften tog jeg imod Jesus i en bøn. Da jeg åbnede øjnene efter at have bedt, var der ligesom en tåge omkring mig, og der lugtede af røgelse.
– Det var mærkeligt, for det var en protestantisk kirke, hvor man ikke brændte røgelse.
– Jeg lukkede øjnene igen, for det kunne jo ikke passe, tænkte jeg. Men da jeg åbnede øjnene igen, var der stadig ligesom skyer omkring mig. Og jeg kunne ikke se noget andet.
– Jeg lukkede igen øjnene, og for tredje gang åbnede jeg øjnene. En sky indhyllede mig stadig, og jeg vidste, at det var Gud, fortæller Anna med et taknemligt smil.

Som et skud af kærlighed

Efter denne stærke oplevelse i februar 2017 besluttede Anna sig til at smide al narkoen og alkoholen ud. I en måned rørte hun ingen af delene. Hun gik heller ikke på diskotek, som hun plejede. Hun ville bare have mere af Jesus.
– I april blev jeg døbt, og en måned efter oplevede jeg at blive døbt med Helligånden, fortæller Anna.
– Da prædikanten lagde hænderne på mig for at velsigne mig, mærkede jeg en vidunderlig varme komme ind i mig, ligesom hvis jeg havde fået et skud narko i armen. Sådan kom denne følelse ind gennem armen. Og jeg så igen skyer omkring mig. Men nu vidste jeg, at det var Helligånden. Det var Guds nærvær.

Tag til Danmark!

– Jeg begyndte at gå til bibelundervisning. For jeg vidste ingenting. Det var alt sammen helt nyt for mig. Jeg vidste ikke, at kristendom kunne være sådan.
– Min præst foreslog mig at tage på bibelskole i Danmark. Jeg var ikke helt overbevist og spurgte flere til råds. De anbefalede det også. Men jeg ønskede at kende Guds vilje for mit liv.
– En nat fik jeg en drøm. Jeg så et landskab med et træ, og så var der også en hjort. Da jeg vågnede søgte jeg i Bibelen for at finde, om der stod noget om en hjort.
Det gjorde der.
I Salme 42 står der:
Som hjorten skriger
ved det udtørrede vandløb,
sådan skriger min sjæl
efter dig, Gud.
Min sjæl tørster efter Gud,
den levende Gud.
Hvornår kan jeg komme
og se Guds ansigt?

For Anna var det en bekræftelse på, at hun skulle tage på bibelskole, selv om det var i Danmark og undervisningen foregik på engelsk.

– I de første måneder var det hårdt, for vi italienere er ikke gode til engelsk. Nu går det bedre.
Da Anna kom til Kolding Internationale Højskole, fik hun øje på et træ og genkendte stedet fra sin drøm. Det var endnu en bekræftelse.
– Denne skole er vidunderlig. Jeg gik også til undervisning før, men her går vi meget dybere. Her kan alle hjælpe dig, fortæller Anna. Hun har netop besøgt familien i påsken.
– Min far forstår mig ikke, men han kan se, at jeg er glad, og det er han tilfreds med.
– Min mor er begyndt at lytte til mit vidnesbyrd om, hvad Jesus kan gøre. Og det samme gælder min storebror.
– Jeg er så glad for, at jeg fik Jesus ind i mit liv.