Gud ’liker’ dig betingelsesløst

Camilla Rosenkrands har i mange år undervist både børn, unge og voksne i drama og psykologiske emner. Nu er hun ansat som psykolog på det nye kristne gymnasium i København. Her ønsker hun at gå imod perfektionisme og skam.

Du er ny lærer på gymnasiet, hvad glæder du dig mest til?
– Det jeg glæder mig mest til er at møde eleverne og lære dem at kende, og jeg ser frem til at vi har mulighed for at bruge tid med dem og danne relationer med de unge. Og så glæder jeg mig til at være med til at skabe en god oplevelse omkring at gå på gymnasiet og at være ung i et gymnasiemiljø.

Tror du at du kan udnytte din skuespiller-baggrund i arbejdet som lærer?

– Ja, jeg bruger meget min skuespillerbaggrund i relation til fremførelse og formidling, hvor jeg forsøger at skabe inspirerende og inddragende undervisning og nok kommer med en ekstra energi, ekstra fagter og indlevelse.

Et stresset liv og de skæbnesvangre valg

Mange unge i dag er stressede. Iflg. en artikel fra Videnskab.dk er fire ud af seks årsager relateret til skolen og lærerne. Hvad er dine tanker om det?

– Jeg tror, der kan være flere grunde til, at unge i dag bliver stressede, og vil her fremhæve nogle samfundsmæssige ændringer og – tendenser, som jeg ser influere. I vores samfund præsenteres vi overfor et utal af valgmuligheder. Tidligere var det traditioner, der udstak retningen for, hvordan vores liv skulle formes, og hvis far var bondemand, så overtog søn som regel, forklarer Camilla og fortsætter:

– I dag er vi ikke bundet af traditionerne som førhen, vi har mulighed for at realisere os gennem valg og muligheder, som samfundet stiller til rådighed. Men denne frihed kan også følges af usikkerhed og tvivl.

– Den franske filosof Sartre sagde, at mennesket er blevet fordømt til frihed, fordi mennesket er ansvarlig for at skabe sit eget liv. Vi er nu frie til at forfølge vores mål og vælge vores handlinger, men med dette følger ansvaret både for ens handlinger og ens manglende handlinger, derfor kan denne frihed medføre angst for at fejle og blive en fiasko og medvirke til stress hos individet, siger Camilla.

– Friheden giver mig mulighed for at tage et valg, men samtidigt ligger der i valget det, at jeg skal lykkes. Det er ikke bare nok at vælge noget, som er godt for mig, men vi skal tage den bedste beslutning, som vil føre til mest mulig lykke for os.

Kan det perfekte opnås?

– Men hvordan skal jeg vide, om jeg har taget det absolutte bedste valg, eller om et andet var endnu bedre for mig? spørger hun og giver selv svaret:

– Tidligere stræbte vi efter det perfekte, men nu opfatter mange unge det perfekte som noget, vi reelt kan nå. Hvis ikke det er perfekt, er det unormalt. Livet bliver efterhånden en form for eksamen med stigende krav, hvor flere ønsker at iscenesætte sig selv. Hvem har lyst til at blive nr. 2, når man kan blive nr. 1?

Camilla mener, at dette kan medføre en skam over at være almindelig og uperfekt og give følelsen af at være forkert eller defekt som menneske.

– Når jeg møder mennesker, som har det sådan, som føler sig defekte, forkerte, skammer sig, så mærker jeg en sorg, fordi jeg ved, at det er en løgn, fordi Bibelen siger, at du er værdifuld, du har værdi.

Gud ’liker’ dig betingelsesløs

– For mig betyder det meget at give udtryk for – som psykolog og som gymnasielærer – at hvert enkelt menneske har værdi, ligesom Bibelen bekræfter. Ikke fordi du gør noget, eller fordi du er nogen bestemt, men fordi Gud havde øje for lige præcis dig og ville, at lige præcis du skulle komme til verden. Du har værdi, fordi han skabte dig.

– Gud ’liker’ dig betingelsesløst. For mig som lærer kommer det til udtryk ved, at eleverne føler sig set, og at jeg anerkender dem for at være dem, de er, og ikke deres præstationer, slår hun fast.

Rent praktisk mener hun, at bruge formativ feedback, som er en feedback uden karakterer, men hvor eleven hjælpes til at fokusere på processen og forbedringer for dermed at fjerne fokus på krav og præstationer.

Forskel på karaktererne og mennesket

Det er vigtigt for Camilla, at eleverne finder deres værdi som elskede af Gud og ikke i, hvad de kan præstere.

– Hermed mener jeg, at vi er elsket af Gud, for hvem vi er, og det sætter os fri til at præstere, uden at det er i præstationerne, vi har vores identitet. I forhold til eksamenskarakterer er det derfor også vigtigt for mig at fremhæve, at det er elevernes præstation, der får karakter, og ikke dem som menneske.
På HKGYM taler man meget om væredygtighed, som selvfølgelig skal ses i sammenhæng med det meget brugte ord bæredygtighed. Og Camilla mener, at det hænger sammen med Guds syn på os:
– Væredygtighed handler om, at vi alle er værdifulde og kan hvile i Guds tanker og planer med os og ikke skal se vores liv i spejlet af vores præstationer.

Mange mener, at sammenligningen fra de sociale medier er en stor kilde til stress og mindreværd. Men kan man overhovedet gøre noget for at forhindre det, nu når medierne er her? Hvad tænker du ud fra en psykologisk og kristen vinkel? 

– I forhold til medierne, så mener jeg, at det handler om, at man bliver bevidst om, hvordan de sociale medier påvirker os, og at man handler derefter. Fx i forhold til den negative indflydelse i forhold til sammenligninger kan der være brug for at opstille rammer for brugen af de sociale medier.

Styrken er menneskesynet

Har du selv gået på kristent gymnasium eller skole? Og hvor ser du, at HKGYM kan være en styrke ift. alm. gymnasium? 

– Nej jeg har ikke gået på et kristent gymnasium eller kristen friskole, siger Camilla.
– Min egen oplevelse af gymnasietiden var ikke særlig fantastisk, og jeg kunne godt have tænkt mig nogle voksne, som havde det menneskesyn, som HKGYM har, og fokus på at løfte individet op.

– Jeg mener, at HKGYM kan have sin styrke særligt i den grundlæggende opfattelse af mennesket og efterlevelsen af dette. I begrebet væredygtighed, at se det enkelte individ med hele dets historie som et helt menneske, som værdifuldt, forklarer hun og fortsætter:

– Og at der er lærere på HKGYM, som virkelig vil eleverne og ønsker at møde dem, hvor de er, tale med dem og hjælpe dem videre ind i voksenlivet, hjælpe dem fagligt og i de udfordringer, som man i ungdomslivet kan møde.

Læs også: Det mener unge om stress