Tro, Håb & Inspiration

Overlevende fra skoleskyderi synger kristen sang i AGT

18-årige Ava Swiss tog alle med storm, da hun deltog i det amerikanske show ”America’s Got Talent” med Lauren Daigles sang Remember, som handler om Guds godhed.

18-årige Ava Swiss tog alle med storm, da hun deltog i det amerikanske show ”America’s Got Talent”. Hun stillede op med Lauren Daigles sang ”remember”, og da hun forklarede, hvorfor hun havde valgt netop den sang, imponerede hun både dommere og publikum.

”Jeg valgte denne sang, fordi min bror og jeg var til stede under skoleskyderiet på Oxford High school i Michigan, hvor fire blev dræbt og syv andre blev såret”, fortalte hun. ”Når jeg synger denne sang, så tænker jeg på alt det gode: Min by, min familie, kærlighed – at alt er der for mig”.

Skyderiet fandt sted på Oxford High School i Michigan d. 30. november 2021, hvor en 15-årig studerende skød og dræbte de fire elever og sårede syv. Han blev anklaget for drabene, og hans forældre blev også anklaget for at have medvirket til hændelsen, da de havde købt pistolen til ham. For Ava har den valgte sang hjulpet hende til at fokusere på det gode i livet.

Imponerede dommere

Dommerne var overvældede og rørte over hendes optræden, og publikum gav stående applaus til den unge pige. ”Det er så sejt, at du stiller op, efter at være gået igennem noget så traumatisk”, sagde dommeren Howie Mandel. ”Det faktum at du kommer her og ”brager igennem” og stråler som du gør, er så inspirerende for ethvert menneske, som hører din historie.”

Dommer Sofia Vegara var også dybt rørt: ”Du gav mig gåsehud, for jeg kunne mærke dine følelser i sangen”, sagde hun. Den mest kendte dommer, Simon Cowell, som er kendt for sin ofte negative udtalelser, måtte overgive sig og sagde, at han aldrig ville glemme Avas optræden. Ava Swiss gik videre til første live show og er i skrivende stund gået videre til næste live show.

Ser fremad

Ava og hendes bror er inden for de sidste to måneder vendt tilbage til skolen, og siden da har sang og musik været hendes velsignelse og glæde. Sangen har hjulpet hende igennem, selv om det har været hårdt. Men det går fremad, sagde hun i programmet. Sangen ”Remember”, som Ava sang, handler om, at selv i de mørkeste stunder, hvor alt ser håbløst ud, da er Gud nær, og det har Han altid været. Han er og har altid været trofast og vil altid være med os.

Remember, af Lauren Diagle:

In the darkest hour, when I cannot breathe
Fear is on my chest, the weight of the world on me
Everything is crashing down, everything I had known
When I wonder if I’m all alone

I remember, I remember
You have always been faithful to me
I remember, I remember
Even when my own eyes could not see
You were there, always there

I will lift my eyes even in the pain
Above all the lies, I know You can make a way
I have seen giants fall, I have seen mountains move
I have seen waters part because of You

Chorus
I can’t stop thinking about
Your goodness, goodness
Chorus

Se også