Efter at have udgivet mere end 50 albums i sin karriere, er der absolut ikke slækket på kvaliteten for 68-årige Phil Keaggy.
Keaggys musikalske karriere startede i bandet Glass Harp i 1968, hvor han fik ry for at være en superguitarist. Så blev han en kristen, forlod Glass Harp efter tre plader og lavede derefter i årevis forholdsvis kedelig kristen popmusik, indtil han i 1988 skiftede til rock-genren med pladen ‘Phil Keaggy and Sunday’s Child’, en stærkt Beatles-inspireret plade, hvor de endda brugte Ringo Starrs trommesæt til indspilningen. Siden da har alt tilsyneladende virket for Keaggy, inklusive flere experimenterende instrumental-albums (hvilket gav ham syv Dove awards).
Denne plade virker også! Han har teamet up med Rex Paul, der også er guitarist og sanger. Paul har en mere fyldig stemme en Keaggy, og det giver numrene en tyngde, og deres stemmer klinger godt sammen. Selvom begge guitarister leverer blændende soloer, stjæler det ikke billedet fra melodierne og teksterne. Keaggys lysere stemme minder lidt om Paul McCartneys.
Der er ingen slinger i valsen på sangene på den nye plade. Keaggy har endda genoplivet en sang fra en af “de kedelige popplader” fra 1981, nemlig sangen ‘Full Circle’ der nu pludselig er blevet et sejt nummer. Der er ligeledes fire andre Keaggy-klassikere, der er blevet genoplivet til dette projekt, samt seks helt nye sange.
53-årige Rex Paul er et mere ukendt navn for mange herhjemme. Han har spillet med mange kendte gennem tiderne som studiemusiker, fx Jon Bon Jovi, Tim McGraw o.a. På sin første plade ‘Prodigal’ havde Paul en fest med andre super-guitarister som Eric Johnson, Dann Huff og ikke mindst Phil Keaggy.
Keaggy fik også lov at medvirke på Pauls anden plade, og så var tingene ligesom lagt i støbeskeen.
