– Da jeg begyndte på efterskolen, tænkte jeg: ”Wow, Louise, hvad er det lige, du har kastet dig ud i?” fortæller 17-årige Louise Millnitz.
Hun startede på Grejsdalens Efterskole i 9. klasse for to år siden. Dengang spillede kristendommen ikke nogen særlig rolle i hendes liv.
– Kristendommen fyldte det, den gør i vores kristne samfund, men Gud fyldte slet ikke noget. Jeg havde aldrig mødt nogen, der rigtig troede på Gud, siger Louise.
Men det har ændret sig siden.
– Nu er troen på Gud en del af min hverdag, fortæller Louise.
Fascineret af troende
I konfirmationsalderen valgte Louise, at hun ikke ville konfirmeres.
– Jeg troede ikke på Gud, og jeg ville ikke stå og lyve overfor andre eller mig selv. Det ville være forkert, syntes jeg.
Og der var heller ikke tradition for at blive konfirmeret i min familie, siger Louise og tilføjer, at hun heller ikke er døbt som barn.
Louise valgte Grejsdalens Efterskole, fordi hun syntes, det var et fedt sted at være.
Da hendes mor gjorde hende opmærksom på, at efterskolen havde indremissionsk baggrund, anede Louise ikke, hvad Indre Mission var.
– Jeg tænkte bare ”jaja”, det kan jeg jo ikke blive dummere af at finde ud af. Så lærer jeg lidt om det, fortæller Louise.
Men efter de første par andagter og bedesessions på efterskolen var Louise alligevel overvældet.
– Men jeg ignorerede det bare lidt i starten. Vi var en blandet flok af ikke-troende, kristne og muslimer, så det handlede jo også om mange andre ting, fortæller Louise.
Alligevel gjorde de kristne stort indtryk på hende.
– Jeg har altid været fascineret og også lidt skræmt af dem, der tror.
Det var vildt at opleve, fordi det var så anderledes. Samtidig blev jeg vildt nysgerrig, fordi jeg kunne se, at det gav dem en ro, når de bad, og de var jo glade, siger Louise og forklarer:
– Når man kommer udefra og møder kristendommen, kan det godt virke lidt mærkeligt. Men de var jo helt normale mennesker.
Gud igennem mennesker
Andet år på efterskolen gik Louise i skolens ”10:tro” klasse. Først der tog troen for alvor fart.
– I 10:tro har jeg lært, hvad kristendommen handler om – mere end jeg ville få i de daglige andagter, siger Louise.
– Jeg har haft et sted, hvor alle spørgsmål kunne stilles, og hvor jeg har haft mulighed for at være kritisk.
Hun oplevede, at Gud kom tættere og tættere på hende igennem de mennesker, hun var omgivet af på efterskolen.
– Mine lærere og venner har betydet så meget i min trosrejse. Jeg er slet ikke i tvivl om, at Gud har arbejdet igennem dem. Jeg har virkelig haft mange snakke med dem. Lærerne er lidt mine reserveforældre – de ved meget om tro og har så meget livserfaring, siger Louise.
Begyndelsen som kristen
For tre uger siden blev Louise så døbt i Frimenigheden Broen i Vejle.
– Det føltes bare helt vildt rigtigt. Det er et nyt kapitel i mit liv, en ny start som kristen, siger Louise.
Hun synes, det er svært at forklare, hvorfor hun gerne ville døbes, uden at det kommer til at lyde hokus-pokus-agtigt.
Louise ville gerne være døbt allerede i starten af året, men så kom corona-pandemien og trak tiden ud.
Det gav anledning til at prøve sin tro af på egen hånd derhjemme.
– Jeg har jo aldrig prøvet at være kristen selv uden for efterskolelivet.
På efterskolen har vi andagter og beder sammen. Nu skulle jeg finde ud af, hvordan jeg gør det selv, siger Louise.
Hun synes, det lykkedes nogenlunde med at skabe sine egne rammer for sin nye tro.
– Jeg fandt en ro i det der med at bede og sidde selv på mit værelse. Det er stadig mærkeligt, synes jeg, men jeg gør det, og jeg har ro i det, fortæller Louise.
Da efterskolerne så endelig åbnede op igen, var hun klar til dåben.
Hendes lærer fra sidste år, som nu er præst i Broen, Peter Thise, døbte Louise. To af lærerne stod fadder, og Louises familie, efterskole-venner og flere af lærerne var med til festlighederne i kirken.
– Det var vigtigt for mig at fejre min dåb sammen med mine venner på efterskolen. De forstår mit valg, forklarer Louise.
I fredags gik hun på sommerferie og afsluttede samtidig efterskoletiden. Men hendes kristne liv er kun lige begyndt.
– Jeg har så mange flere spørgsmål, jeg har brug for at komme ud med.
Jeg synes stadig, at det er svært at tro, så jeg vil gerne fortsat være i et kristent fællesskab, siger Louise, der glæder sig til at starte på det Kristne Gymnasium i Ringkøbing efter sommerferien.
