Værkstedslinjen hitter på Sydvestjyllands Efterskole
– På Sydvestjyllands Efterskole har vi Danmarks måske største efterskoleværksted med fire autolifte med alt i udstyr, fortæller Tonny D. Sørensen, som er forstander på Sydvestjyllands Efterskole i Bramming.
– Vores mekanikerlinje er meget populær – i år har vi 20 elever på den – og den tiltrækker også elever, som måske ikke kommer fra “kristne” hjem, men som elsker at få olie på fingrene.
Her har vi nogle dygtige medarbejdere, som også gerne tager en snak om tro, mens de skifter olie eller dæk.
Som noget nyt har vi i år planlagt linjeture, hvor tanken er at besøge et sted, hvor linjens fokus kan bruges i tjeneste for andre.
Mekaniker-eleverne skal også ud og bruge deres evner som mekaniker i tjeneste for andre.
Men det er selvfølgelig endnu uvist, hvordan det kan lade sig gøre på grund af corona, fortæller forstander Tonny Sørensen.
Thy Sportsefterskole rider på en bølge