24-årige Samuel Bramming fra København var i fuld gang med sit uddannelsesliv og havde netop afsluttet sin bachelor fra IT Universitetet og ville efter et halvt års pause læse videre på sin kandidat. Pausen skulle bruges på Mariager Højskole.
”Jeg havde en brand for at læse teologi og gå mere akademisk til min tro. Jeg havde hørt godt om Mariager Højskole og så det som en stor fordel, at skolen ligger i Danmark, så det stadig var muligt at være aktiv i min kirke og være tæt på min familie.”
Et halvt år blev til halvandet år, og Samuel venter, ligesom resten af Mariager Højskoles elever, på at landet lukker op, og de kan få lov til at fortsætte skoleåret.
”Jeg følte, at jeg på papiret havde styr på mit liv, men jeg har fundet ud af, at der hører så meget mere til livet end bare uddannelse og et godt job,” siger Samuel og fortsætter:
”Hverdagen gik sin gang med studiet, arbejde og frivilligt arbejde i missionsorganisationen OM Danmark samt i min kirke, hvor jeg var med til at lede en ungdomsgruppe. Jeg oplevede, hvordan meget af min tid i kirken ofte gik med at lede andre i deres tro, tjene og ordne praktiske ting.
Mit primære fokus indsnævrede sig nemt på at lave det perfekte program og få alle til at føle sig velkomne.”
”Ofte glemte jeg at kigge indad og vigtigheden i at prioritere min egen personlige relation med Gud. Bede til ham, bruge tid med ham og lytte til ham. Fordi det at tjene burde jo bunde i, ’hvem vi er’, mere end ’hvad vi gør’, da det at ’at være’ har så meget mere betydning end ’at gøre’ i ens tjeneste. Noget der godt kan stå i kontrast til det resultatorienterede samfund, vi lever i.”
Ud af komfortzonen
”Som ung kristen i dag står man med mange ubesvarede spørgsmål omkring ens fremtid.
Svarene finder man ikke lige med det samme, men jeg har fået tid til at reflektere over, hvordan jeg bruger min tid. Tiden med Gud kan nemt blive reduceret til den ugentlige gudstjeneste og cellegruppe, og langsomt begrænser vi Gud i skaberværket. Vi glemmer at udfordre vores relation med Gud”, fortæller Samuel og fortsætter:
”Vi glemmer at komme ud af vores komfortzone. Der har højskolen været en legeplads, et åndehul, et frirum for mig. Tid til de små ting, som at gå ture, spille guitar, snakke med venner, høre podcasts m.m., har fået en stor betydning i mit liv, og dét har udfordret mig i, hvordan jeg ser mig selv, og hvor jeg lægger min tid”.
Samuel glæder sig til at komme tilbage til Mariager Højskole, når det bliver muligt igen, så han og resten af eleverne kan få det fulde udbytte af resten af skoleåret.
