Tro, Håb & Inspiration

FCU-fodboldklub hjælper gadebørn i Brasilien

Til pokalkampen mod Jægersborg i 2016 havde man lejet selveste Valby Idrætspark, hvor FREM’s 2. divisionshold normalt spiller. Her løber spillerne på banen med anfører Jonas Rømer Haugegaard i spidsen efterfulgt af Rasmus Mogensen og Simon Haugegaard. Foto: Mads Merlung Drake

FC Udfordringen indsamler 15.370 kr til brasilianske gadebørn.

Den 11. november afholdt fodboldklubben FC Udfordringen sin årlige velgørenhedsauktion og 15 års jubilæum.

Pengene gik som altid til Show de Bola i Brasilien, der gennem fodbold arbejder for at afholde gadebørn og -unge fra kriminalitet og stoffer. Det sker bl.a. gennem fodbold.

Det var en aften med højt humør og stor gavmildhed. Der blev indsamlet i alt 15.370 kr. – alle sammen betalt af klubbens medlemmer og støtter. Pengene blev brugt på alt fra god rødvin til hjemmestrik.

FC Udfordringen lægger vægt på, at man ikke bare er en fodboldklub, men en ’familie’. Det er fællesskab, der er vigtigst.

Hver en krone er sendt afsted til Brasilien, hvor de vil bringe værdi for de omkring 200 gadebørn, projektet er i berøring med. I år går pengene til mad til børnenes familier, træningsfaciliteter, trænerkurser og førstehjælpsudstyr.

– Vi er i FC Udfordringen utroligt glade for og stolte af, at vi kan gøre en forskel for mennesker, der i særlig grad har brug for en håndsrækning. Og vi takker alle, der er med til at gøre det muligt, siger Simon Haugegaard fra FCU.

Se også