Tro, Håb & Inspiration

Bror redder 17-årig søster fra hajangreb

Her ses Addison sammen med sin bror, Rhett, der reddede hende fra hajangrebet.

For 17-årige Addison Bethea og hendes bror Rhett Willingham blev en tur ved vandet forvandlet til et mareridt, da Addison blev angrebet af en haj.

Addison er cheerleder og tennisspiller og optimistisk af natur, med en tillid til, at Gud er med hende i alt, hvad hun gør.
Den 30. juni var hun taget til Keaton Beach i Florida med sin bror Rhett for at fange kammuslinger. De vidste, at der var hajer i området, men hun følte sig forberedt:

”Jeg vidste, at hvis jeg skulle blive angrebet af en haj, så ville det bedste forsvar være, at slå den hårdt i næsen,” siger Addison. Men helt så nemt gik det ikke, da det blev til virkelighed. Addison nåede at slå hajen i hovedet og prikke den i øjnene, i et forsøg på at slippe væk.

Bror kom til hjælp

Hendes bror Rhett, som svømmede i nærheden, så hvad der skete og skyndte sig at komme til hjælp. Han kæmpede for at få hajen væk fra sin søster og fik hende op i en båd, som var stødt til. Han skyndte sig at få pakket hendes blødende ben ind, og hun blev fløjet til sygehuset i en fart. Den hurtige hjælp, hun fik fra sin bror, som er brandmand, reddede sandsynligvis hendes liv.

Alvorlig skadet

Addisons skader på højre ben var så alvorlige, at man anbefalede at amputere benet op til knæet og bruge nogle af musklerne derfra til at redde og styrke det øverste af hendes ben. Operationen gik godt, og hun er nu ved at komme sig ved hjælp af sit gode humør og sin klippefaste tro, som hun holder fast i.

Tæt forhold

Addison og hendes bror har altid haft et tæt forhold. Derfor var hun ikke overrasket over, at det var ham, som reddede hende: ”Rhett har altid været en helt for mig. Jeg vidste, at hvis jeg kom i problemer, så ville han komme og hjælpe mig, for det havde han lovet, og det stolede jeg på. Så jeg forventede det faktisk lidt,” siger hun med et smil.

Addison er nu i fuld gang med genoptræningen

En gave fra Gud

Nu efter ulykken læner de sig i dag op ad Gud, som er blevet større for dem igennem det, der er sket. Efter en veloverstået operation og genoptræning, siger Addisons mor, Michelle Murpfy: ”Gud velsignede os ved at lade Addison leve, og vi vil altid være taknemmelige til Gud for den gave”.

I dag er Addison i fuld gang med genoptræningen og er ved at komme sig helt efter den alvorlige ulykke.

Se også