Jeg kan ikke fatte, at det kun er 7 år siden, at Phinehas udgav deres debutalbum Thegodmachine.
Det er endnu vildere at tænke på, at de nu har været et band i omkring 18 år. Siden de blev ”opdaget” så at sige, har de udgivet et fuldt album hvert andet år! Lad mig bare sige, at Dark Flag ikke viser nogen tegn på, at bandet er ved at gå tør for hverken krudt eller ideer.
Albummet her er Phinehas’ første udgivelse på selskabet Solid State Records, som har leveret mange klassiske udgivelser til den kristne metal- og hardcorescene. Demon Hunter, Haste The Day og UnderOath, blandt mange andre, slog igennem på Solid State, og hvor er det dejligt, nu at se Phinehas få lov til at fremvise deres talenter på dette forholdsvist legendariske label.
Dark Flag er et konceptalbum. Det fortæller ikke én sammenhængende historie hele vejen igennem, men teksterne fortæller historier, fra et undertrykt folks synspunkt. I dette tilfælde har bandet været meget åbne omkring inspirationen bag albummet: De grusomheder, som det Nordkoreanske folk har været, og stadig bliver, udsat for. Dette er tydeligt i titelsangen ’Dark Flag’, som giver et førstehåndsindtryk af det at leve i et diktatorisk regime. En anden meget stærk sang er nummeret Hell Below, som er en bøn fra de myrdede borgere i Nordkorea om, at regimet må blive dømt for de ting, de har udsat folket for.
Denne udgivelse er en perfekt opfølger til 2015’s ’Till The End’, og jeg vil også kalde det en perfekt introduktion til dette band, hvis du ikke har taget tid til at lytte til dem før. Det er en hardcore oplevelse, fyldt med inspirerede guitarsegmenter, catchy og kreative breakdowns, for ikke at nævne forsanger Sean McCullock’s evne til både at synge alt fra rørende, rene og langsomme ballader, til rå og brutale oprørsvers.
Snyd ikke dig selv for denne oplevelse.
Joey Lønsmann Jensen
