Det er tæt på at være fire år siden, at jeg sidst anmeldte et album fra Phinehas. Albummet dengang hed Dark Flag. Det var et meget dystert, men intenst og energisk konceptalbum omkring det at leve i et diktatur. Nu er gutterne tilbage i stor stil med The Fire Itself, et væsentligt mere personligt album end vi tidligere har hørt fra bandet.
Rent musikalsk er dette nye album præcist, som vi husker den forrige udgivelse. Det er ren og skær metalcore, men masser af breakdown, tordnende trommer og en vokal, som uden problemer skifter fra ren sang til intense growls flere gange hvert eneste nummer.
På de punkter er der måske ikke mange store overraskelser at finde på denne plade. Phinehas behersker dog denne genre og samtlige af disse elementer på så højt et niveau, at selv med minimale afvigelser fra formularen, så er det meget svært at blive træt af at lytte til.
Ild spiller en tydelig rolle i den kreative retning, lyrikken har taget denne gang. Selvom mange af sangene er meget symbolske og nogle gange lidt abstrakte, er der tydeligt fokus på at overkomme ulykkelig kærlighed, had til sig selv og til dem, som har forurettet en igennem livet.
Ilden kan både symbolisere den drivkraft, vi har og nogle gange mangler i os selv, men også helvedesild fra de følelsesmæssige infernoer, vi nogle gange bliver fanget, eller fanger os selv i.
Der er dog også plads til håb. Sange som “Thorns” minder os om de lidelser, Jesus gennemgik, og selvom vi nogle gange ikke kan lade være med at gøre, som vi vil, så skal vi bare nogle gange lære at stole på, at Herrens kærlighed til os kan og vil hjælpe os igennem de hårdeste tider i vores liv.
The Fire Itself er ikke nogen kæmpe artistisk overraskelse, især for kendere af bandet. Det er dog imponerende i sig selv, at et band som har eksisteret i godt to årtier kan blive ved med bare at gøre, hvad de gør så godt, at de nærmest gør størstedelen af andre bands i genren til skamme.
Kunstner: Phinehas
Titel: The Fire Itself
Genre: Metalcore
Download: itunes.dk
Pris: 69 kr.
