Hovedstadens Kristne Gymnasium, der åbner i 2018, inviterede til et event, hvor de kommende elever var med i planlægningen af at gøre HKGYM til det fedeste sted at blive student. Eleverne har ikke problemer med at forblive i et kristent skolemiljø.
Kort før det nye år blev skudt i gang, midt i juleferien, trodsede en flok gymnasieparate unge sofaens tæppe og tv’ets udbud af serier. Opmærksomheden var i stedet rettet mod det nye Hovedstadens Kristne Gymnasium, der havde inviteret mulige kommende elever og allerede opskrevne unge til et event på Frederiksberg i København.
Formålet var at drage de unge med ind i skabelsesprocessen af en ny skole med et kristent værdisæt.
– Vores kommende elever bliver medskabere af et stykke Danmarkshistorie. Hvem er bedre til at skabe alt det, der skal foregå uden om undervisningen, end eleverne selv, forklarer rektor Sigbjørn Sørensen.
Kristen osteklokke eller ej
De fleste af de unge, som mødte op til eventet, kommer fra kristne friskoler og efterskoler, hvor det at udleve sin tro ikke bliver latterliggjort eller holdt nede.
De er uforstående overfor nogle trosfællers kritik af kristne skolemiljøer – i den forstand, at skolerne fx bliver kaldt kristne bobler. At tage en ungdomsuddannelse i hvad, der kan opfattes som et beskyttende kristent skolemiljø, ser mange af dem ikke som en svaghed, tværtimod, og nogle bestrider den opfattelse, at de selv lever et kristent osteklokke-liv.
Magnus Fuchs, der lige nu går på Skovbo Efterskole, glæder sig til at kunne fortsætte sin uddannelse i et kristent miljø.
– Jeg ser det kristne miljø som noget attraktivt. Jeg synes fx, at det er fedt med en nul-alkoholkultur på HKGYM. På ikke-kristne gymnasier bliver man udsat for lidt af hvert gennem sine tre gymnasieår. I øvrigt afgør jeg selv og mine forældre, hvor meget vat der er omkring mig. Jeg kommer jo ikke kun til at være sammen med HKGYM-folk i min fritid, men vil også gå til fester med andre venner, hvor der bliver drukket alkohol.
William Larsen, der lige nu går på Efterskolen Frydensberg, er enig.
– Inden jeg i sommer startede på efterskolen, gik jeg på en folkeskole, hvor alt det med Gud var en gråzone. At gå i en kristen grundskole, efterskole og bagefter gymnasium påvirker nok ikke ens tro negativt, men det vil muligvis ske på ikke-kristne skoler.
Anna Louise Røeder Jensen svarer pragmatisk:
– Hvis man har mulighed for at dyrke det kristne fællesskab på et gymnasium, hvorfor så vælge muligheden fra, siger den 17-årige pige, der lige nu går på Efterskolen Lindenborg.
Elever allerede engageret
Inden HKGYM-eventet sluttede, og de unge tog tilbage til deres folkeskoler, friskoler og efterskoler, tog en af de fremmødte drenge opgaven på sig med at oprette en lukket Facebook-gruppe for skolens kommende elever.
Idéer til både indretning og indhold på HKGYM bliver nu løbende slået op på den virtuelle væg. Efterhånden som flere skriver sig op til gymnasiet, kommer der også løbende nye medlemmer til gruppen.
Sigbjørn Sørensen oplyser, at der stadig er plads til flere elever.
HKGYM holder et informationsmøde den 9. februar, kl. 19 i de nye lokaler på Jydeholmen 15 i Vanløse.
Maria Lykke Andersen
Se også: Hvorfor ønsker du at starte på HKGYM
