Jonas Reinholdt Albjerg blev forelsket og giftede sig med Cecilia. Hun var katolik, og Jonas konverterede til den katolske kirke. I dag synes han, det er fantastisk at være med i kirken.
Da Jonas Reinholdt Albjerg som 17-årig mødte katolske Cecilia på handelsskolen, blev det starten på et helt nyt liv:
Efter at de havde været kærester i en måned, mødte han sin kommende svigerfar, som er vietnameser, men flyttede til Danmark i 80’erne: ”Hvis du nogensinde skal noget seriøst med min datter, så skal du være katolik”, lød beskeden.Jonas svarede: ”Nej det skal jeg i hvert fald ikke, og det skal jeg nok selv bestemme!”
– Jeg sagde ham imod, fordi jeg kunne mærke, at det med troen skulle komme indefra – ikke fordi jeg skulle giftes med hende, forklarer den nu 29-årige Jonas Reinholdt Albjerg, som er leder af Tax Management Consulting i revisions- og rådgivningsvirksomheden Deloitte.
Alligevel gift
I 2013 blev parret gift i den katolske kirke i Svendborg – samme år som Jonas, der tidligere var protestant, konverterede til den katolske tro.
På det tidspunkt var de i flere år kommet sammen i kirken, hvor han også havde deltaget i konvertit-undervisning.
Som nygift blev han kateket:
– Jeg kom til at undervise børn i kirken, fordi der manglede frivillige, yngre ressourcer. Og det var jeg indtil efteråret 2016, hvor jeg kunne mærke, at privatlivet var ved at kamme over. Men jeg giver stadig input til de nye kateketer, og jeg underviser stadig unge par på ægteskabskurser nogle gange om året, siger han.
Datter opkaldt efter Moder Teresa
Parret har datteren Agnes – opkaldt efter Moder Teresa – på 2½ år og venter tvillinger til marts.
– Det var godt for mig at undervise børn i den kristne tro. For jeg var nødt til at sætte mig grundigt ind i tingene. Hvad er næstekærlighed? Hvorfor tror vi på Jesus? … I starten læste jeg meget i Biblen og i pavernes katekeser, for eksempel Johannes Paul II om ”Kroppens Teologi”. Man er nødt til at have et godt overblik, når man underviser – og derfor kommer man dybere ind i troen.
”Hvordan kan man lege troen ind i børn?” var mit udgangspunkt.
Vi gik bl.a. på kirkevandring – stillede os foran Pinsekirken i Svendborg, da jeg skulle fortælle dem om den – og foran baptistkirken, folkekirken … At se kirkerne var godt. Det gav børnene mulighed for at blive mere involverede. De kunne se, at de ikke var særligt langt fra de andre kristne trossamfund.
– Vi tog også udgangspunkt i: Hvorfor beder vi? Hvad er en bøn? Skriv en bøn. Og lærte dem at sige tak – at mor og far ikke kun er nogle, der siger nej, og at man skal huske at være taknemlig. Jeg lærte meget af at læse deres bønner og kigge på deres tegninger, siger Jonas Reinholdt Albjerg.
Kurser for unge
Han underviser stadig kommende ægtepar i kroppens teologi og frugtbarhedens gave på en-dages-kurser i Kolding: Hvorfor kun sex efter ægteskab? Prævention og abort …
– Det er emner, som det er godt at diskutere, før man indgår i et ægteskab, hvor kun den ene er katolik.
– Har man hver sin tro, er det også vigtigt at få talt om, hvordan eventuelle børn skal opdrages, om – og hvordan – der skal bedes? At få talt om de tre altre i ægteskabet: Spisebordet, sengen og kirken.
– Engang var der et par, som fandt ud af, at det var for tidligt at gifte sig. Og en ikke-katolsk mand, som ikke forstod den katolske holdning til prævention: ”Kan det være rigtigt, at min kone kun skal være en fødeko?” refererer Jonas Reinholdt Albjerg.
Når han taler på kirkens vegne, blander han aldrig sine egne holdninger ind i det.
Men han opfordrer par til at tale sammen om det sårbare, stille hinanden spørgsmål som: ”Føler du dig nogensinde brugt af din partner for eksempel til at lave mad, tage opvasken og give massage, selvom du selv er træt?”
– En følte sig omklamret pga. mandens ”overnusseri”, når de var ude – og havde brug for luft. Mens han havde brug for, at hun ikke virkede så tillukket og fjern.- En anden fortalte, at de sang bøn i hendes hjem. Men syngende bordbøn var ikke noget for hendes kæreste, fortæller Jonas Reinholdt Albjerg.
Der tales også meget om tilgivelse. Om hvor forløsende og vigtigt det er for ægtepar at vågne op sammen i stedet for at vende ryggen til hinanden.
Tæt på Gud
Troen mærker han mest ved store begivenheder, eller når der er sygdom. Men også som lektor i kirken, hvor han kan mærke, at han ikke er alene under dagens læsning:
– Det er svært at sætte ord på det, men: Det er fantastisk at få et kald til at tjene kirken! Når jeg står og læser, kan ordene pludselig blive meget mere tydelige for mig – som at blive fyldt på en eller anden måde, eller blive varm. Mine øjne åbner sig lidt mere, og jeg kan blive mere bevidst om, at det, jeg læser, skal formidles til menigheden.
– Som par har Cecilia og jeg også mærket Gud sammen:
Da vi fandt ud af, at hun kun kunne blive gravid med hormonstimulation, måtte vi igennem en masse overvejelser, fordi kirken er imod visse former for hjælp til at blive gravid. Skulle vi i stedet adoptere? Eller gøre en forskel for fattige børn i fx Vietnam?
– Vi var åbne og talte meget om det. En nat havde vi begge den samme drøm – om, at vi skulle have et barn. Vi følte, at Gud talte til os i den drøm. Det lykkedes i første forsøg. Vi tror, at Gud var med os i det, tilføjer han.
