Tro, Håb & Inspiration

Cæcilie har spillet 100 kampe for FC Udfordringen

Cæcilie Hjort Pedersen med trofæet for 100 spillede kampe.
FC Udfordringen træner i Valby Idrætspark. Alle uanset niveau er velkomne i klubben. Du kan læse mere om klubben, som består af tre herrehold og to damehold, på hjemmesiden: fcudfordringen.dk.

Stort tillykke til Cæcilie Hjort Pedersen, som netop har rundet 100 kampe for fodboldklubben FC Udfordringen. Trofasthed og holdånd kendetegner jubilaren, som har spillet i klubben siden 2007.

”Det bedste ved at spille i FCU er den gode stemning på holdet, og at der er plads til alle, som vil spille fodbold. Samt at der altid bliver gået til stålet i kampene” fortæller Cæcilie.

For Cæcilie er fodbolden et frirum i hverdagen, og den klart sjoveste måde at få noget motion på i godt selskab. Cæcilies hjælpsomhed og opbakning til klubben er ofte i spil udenfor banen både til sociale arrangementer og i hendes månedlige bidrag til Show de bola, som hun betegner som et fantastisk initiativ.

Det er et privilegium, at Cæcilie fortsat stiller op for FCU både på og udenfor banen, fortæller holdkammeraterne.

Se også