Den kristne forsanger i det kæmpestore rockband Switchfoot, Jon Foreman, ønsker, at relationerne og samtalerne imellem os mennesker bliver fyldt af mere kærlighed og nåde, end de er i dag.
Bandet har netop udgivet albummet ’Native Tongue’, som ifølge Foreman er et forsøg på at forholde sig til virkeligheden – i verden og inden i os hver især.
Når det gælder især den politiske verden, så bliver det hurtigt meget konfrontatorisk i USA (og måske også andre steder?):
– Vi har et fælles ’drive’ og målrettethed mod godhed, storhed og udlevelse af de idealer, vores land er bygget på. Jeg bliver mindet om, at nedenunder det alt sammen er der noget iboende smukt ved den person, som jeg er stærkt uenig med. Det er medfølelse og nåde, som starter samtalen, siger han.
Start med kærligheden
– Jeg bliver mindet om, at uansethvilken familie vi kommer fra, er der nogen, der skiftede vores ble midt om natten, eller nogen, der gav os flaske midt om natten – de kærlighedshandlinger, tjenestehandlinger, er grunden til, at vi er her. Nogen stod op midt om natten, selvom de ikke var vilde med det, de elskede os til at blive dem, vi er, forklarer han til The Christian Post.
– Så lad os starte der, lad os starte med dette fælles udgangspunkt, denne identitet, og lad os fortsætte derfra. I stedet for at starte med vrede, eller med frygt, som jeg synes er en fælles folkeret på Twitter, på Facebook og på de lokale nyhedsprogrammer. Jeg har lyst til at spole tiden lidt tilbage og starte tilbage før det. Før vi lærte at hade, blev vi bragt ind i denne verden med kærlighed, siger Foreman som et indspark til at møde sin næste på nogle lidt andre vilkår.
Kierkegaard, kristendom, kirken og min rolle
Jon Foreman er meget inspireret af Søren Kierkegaard – også når det gælder hans skelnen mellem Kristendom og Kirken, hvor Kierkegaard ofte tordnede imod den officielle og accepterede kristendom:
– Han siger, at Kirken er som Kristi brud, Kristi legeme. Den er uperfekt, men levende, ånder og lever Guds kærlighed ud her på jorden.
– Og så er Kristendom alt den pynt, der følger med. Det er de ting, som ofte bliver forvekslet med kristendom. Nogle af de ting, som foregår i Jesu navn, men ikke har noget at gøre med Kristus.
Jeg har virkelig fundet denne skelnen meget hjælpsom, siger han. Foreman sætter nemlig stor pris på autencitet og har det måske derfor nogle gange svært ved alt det, ’Kristendom’ lægger navn til.
– Tidligt i min karriere fortalte en af mine helte mig, at mit job er at være ærlig, at Gud ikke har brug for en advokat. Det er et ret stort kald, for at være ærlig, siger han og fortsætter:
– Jeg synes, jeg ser det i Salmerne og igennem hele Bibelen. Det er det samme, du hører i blues, og det er det samme, som jeg hørte, da jeg voksede op og lyttede til de lokale punkbands: Det er den her ærlighed. Det er sådan, jeg vil synge, sådan jeg vil spille, og jeg føler, at det er min rolle.
Det er ikke mit arbejde at bestemme, hvordan det går med resten af kirken. Det er mit job at være den specifikke del af legemet, som jeg er kaldet til at være.
– Jeg ønsker bare, at den samtale fortsætter. Jeg ønsker, at alle bliver inviteret med til bordet.
Hvis du ikke ser ud som mig, lugter som mig eller tror som mig, så vil jeg have dig med til festen.
Lad os fortsætte samtalen, lad os tale sammen. Og jeg tror, musik er den bedste måde at kommunikere disse ting på, slutter han.
