John Mark McMillan er efter mange menneskers mening en af de største stjener på lovsangsscenen, og det er ikke kun på grund af hans verdensomspændende hit ”How He Loves”.
John har regelmæssigt skubbet til det, der kaldes for normen i hans genre, så nogen vil måske tro, at det er en negativ ting, at People with Dreams er et af hans mest sikre albums til dato. Men selv indenfor relativt traditionelle rammer viser John, at der bare ikke er nogen, som kan nå ham til sokkeholderne.
I 2017 udgav McMillan albummet Mercury & Lightning, som nok er hans mest artistiske album til dato. Her kæmpede John med forskellige trosspørgsmål og personlige udfordringer. Noget, som man måske ikke er vant til at høre fra en lovsangsmusiker.
Men det endte dog alligevel med at være et mærkværdigt dybsindigt album, som var fyldt med håb og passager, som gav lytteren anledning til at gennemtænke det at være menneske og det at være troende.
People with Dreams har knapt så personligt et koncept bag sig, men præstationen fra McMillan er stadigt lige så helhjertet og indlevet, som man turde håbe. Første nummer ”Christ Jesus” sætter tonen meget godt, med en meget traditionel sangopbygning, men med en lille smule gospel kastet ind i omkvædet, som gør, at nummeret bare føles en smule mere storslået.
Det er faktisk temaet igennem meget af sangskrivningen her. McMillan formår at gøre sange, som ellers ville være meget tilbageholdt, større ved at bruge strenge, keyboards og en diskret, men formidabel produktion.
Specielt i disse lidt usikre tider vi er i nu, er sangene på dette album en perfekt påmindelse om, at vi har en Gud, som elsker os, og som tager vare på os. Lige fra den meget simple, men smukke lovsang ”Everything New” til den mere teologisk dybsindige ”The Road, The Rocks, and The Weeds”, der er noget, som alle kan fordybe deres tanker og hjerte i, mens vi længes efter at kunne samles i fællesskabet igen.
