Lucas og Mads Emil skal være volontører i Tanzania – og i Haderslev Stift
Nordjyderne Lucas Bach og Mads Emil Lykke Jensen skal i efteråret være volontører på et børnehjem i Sumbawanga for Brødremenighedens Danske Mission. Efter hjemkomsten til Danmark skal de være stiftsvolontører i Haderslev Stift, hvor deres primære opgave bliver at fortælle om deres volontørophold for konfirmander, i børneklubber og til andre kirkelige arrangementer i stiftet.
Lucas og Mads Emil skal sammen med 3 andre unge være volontører på Peters House, som er et børnehjem for primært forældreløse børn. Her skal de blandt andet undervise i matematik og engelsk og hjælpe andre gadebørn i byen. De skal også hjælpe med at lave aktiviteter, andagter, fodboldkampe og praktiske ting på børnehjemmet.
Lucas og Mads Emil fortæller, at de hørte om muligheden for volontørtjenesten i Tanzania på KFS’s påskelejr. Nu bliver deres volontørtjeneste så også forlænget med opgaver for Haderslev Stift i foråret 2024. Vi har bedt Lucas og Mads Emil præsentere sig selv og fortæller om deres forventninger til volontørlivet.
Lucas:
– Jeg glæder mig utrolig meget til at opleve og bo midt i en helt ny kultur. Jeg ser frem til at bruge mine evner, energi og tilstedeværelse til at hjælpe, undervise, lege og snakke sammen med børnene på Peters House. Jeg håber at det giver mig oplevelser for livet og masser af historier og tanker, som jeg kan tage med hjem og fortælle videre. Jeg kan godt lide at udfordre mig selv og kaste mig ud i ting. Jeg kommer også tit med skøre ideer og håber, at jeg kan bruge dem til at underholde og give et frisk pust til børnene og være noget i deres hverdag. Jeg bor normalt i Aalborg, hvor jeg lige har afsluttet en HTX-uddannelse. Derudover spiller jeg fodbold, men kan også godt lide at være aktiv på mange andre måder. Jeg har også gået to år på Djurslands Efterskole. Efter et lille afbræk fra at holde fremlæggelser i 14 års skolegang er jeg klar til at holde foredrag igen efter min rejse. Jeg tror, at de mange historier, som jeg kommer til at hører om og opleve, kan være med til at inspirere andre mennesker hjemme i Danmark og åbne deres øjne for en ny verden og en anden kultur, slutter Lucas.
”Jeg kan godt lide at udfordre mig selv og kaste mig ud i ting.
Jeg kommer også tit med skøre ideer og håber,
at jeg kan bruge dem til at underholde og give
et frisk pust til børnene og være noget i deres hverdag.”
Lucas
Mads Emil:
– Trods korte overvejelser og sen tilmelding var jeg ikke i tvivl om, at børnehjemmet Peters House var det rigtige sted for mig at bruge tiden. Efter 4 år på både efterskole og Det Kristne Gymnasium er jeg vant til at være iblandt mennesker til dagligdagen. Det sidste år har jeg været besøgsven for en med Downs syndrom, og det inspirerede mig og viste mig, hvor lidt der en gang imellem skal til for at glæde et medmenneske. Netop den del vil jeg gerne fortsætte med. Jeg glæder mig meget til at møde og komme tæt på en fremmed kultur, som står i kontrast til vores mere reserverede kultur i Danmark. Kulturmøde er også noget, jeg gerne bagefter vil videreformidle og give videre. Normalt er jeg meget sports interesseret, men ikke kun for klassiske sportsgrene, men også konkurrence- og ”fis og ballade” elementet. Derfor glæder jeg mig til at være kreativ og finde på sjove og skøre ting at lave sammen med børnene. Jeg er lige flyttet tilbage til Nibe, efter at have afsluttet en STX her i sommers. Jeg har altid spillet fodbold og elsker måden, hvordan især aktiviteter forbinder mennesker på tværs af kulturer og med en vis sprogbarriere. Men jeg er ikke kun kommet for sporten. Mit primære mål er at møde mennesker på deres hjemmebane og høre om dem og deres liv, glæder og udfordringer. Efter de nylige eksaminer er jeg klar på foredrag, men nu vil det så være med et par historier og emner, der interesserer mig! understreger Mads Emil.
”Jeg glæder mig meget til at møde og komme tæt på en fremmed kultur,
som står i kontrast til vores mere reserverede kultur i Danmark.
Kulturmøde er også noget, jeg gerne bagefter vil videreformidle og give videre.”
Mads Emil