Ny film afslører nordmænds fordomme om kristen tro
”Disco” handler om problemer, der også kunne opstå i politiske miljøer, påpeger en præst.
Spillefilmen Disco giver en rimelig god beskrivelse af karismatiske kristne miljøer. Men samtidig bekræfter filmen manges fordomme.
Det mener sognepræst Sunniva Gylver om Disco, som havde biografpremiere den 4. oktober.
Disco handler om 19-årige Mirjam, der er verdensmester i disco freestyle-dans og medlem i en karismatisk frimenighed.
Hun kæmper med relationen til sin mor og stedfar, og det går ud over hendes tro. Derfor opsøger hun en ny menighed.
Delvis troværdig
Regissør og manusforfatter Jorunn Myklebust Syversen har lavet research til filmen i pinsebevægelsen, og Sunniva Gylver vurderer, at miljøbeskrivelserne er ret præcise.
– Det er et vigtigt tema, filmen tager op. Det handler om, hvad det gør ved unge at være i miljøer, hvor facade og præstation er ekstremt vigtig. Menigheden og dansemiljøet synes at have denne type fokus, og de voksne fremstår enten manipulerende eller lidt passive, siger Sunniva Gylver.
Hun finder især hovedpersonen i Disco troværdig, mens stedfaren har både manipulerende og sårbare sider.
– De andre voksne bli’r relativt én-dimentionale, og Miriams eventuelle venner ser vi ikke noget til. Enkelte scener er svære at tro på. Morgenen efter at Mirjam nærmest er blevet udsat for tortur under en nattemanøvre i den nye menighed, sidder hun og siger til en leder, at hun nu har fundet fred.
Jeg forstår, hvorfor hun søger til noget ekstremt, hun er vant til at give alt, og til at være i miljøer med klare svar og prioriteringer, men reaktionen på det, hun har oplevet, virker ikke helt troværdig, vurderer præsten.
Sunniva Gylver frygter, at filmen fremmer fordomme mod tro og understreger, at social kontrol også findes i kommercielle eller ekstreme politiske miljøer. Der er også brug for ”sekulær-kritik” fastslår præsten.
Kristenfjendsk industri
Mirjams pastorforældre fremstilles som dysfunktionelle. De håndterer hverken deres egne eller datterens kriser godt. Dette overrasker ikke anmeldernestor Per Haddal, der har anmeldt film i Vårt Land og Aftenposten gennem flere årtier.
Norske filmmiljøer ved kun lidt om tro. De har nok heller ikke nogen interesse i at se kristne figurer som en del af løsningen og ikke som selve problemet, vurderer Per Haddal.
