Tro, Håb & Inspiration

Nyt fra Leeland

City of God er første studieoptagelse i syv år, og den slipper de godt fra.

Leeland er både et bandnavn og navnet på sangskriveren og forsangeren Leeland Mooring. Jeg har ikke selv lyttet så meget til dem tidligere, men kan læse mig til, at de tidligere primært var et pop-rock band, men nu i de senere år er gået mere over til lovsangsgenren. Det forrige studiealbum var udgivet hos Bethel Music (i 2016), og derudover har Leeland også medvirket på en live-indspilning fra Bethel ved navn “Have It All (Live)” fra samme år.

Leelands lidt elektroniske pop-lyd kan godt nogle gange minde om bandet The Weekend. Leeland Mooring er en aktiv og dygtig sangskriver og har leveret sange til flere andre kristne kunstnere, og han er selv blevet nomineret til mange priser for sange, han enten har skrevet alene eller sammen med andre.
Åbningsangen Still Mighty er et stærkt nummer tekstmæssigt og musikalsk. Gud er ikke holdt op med at være mægtig!

Pladens nok bedste sang er sangen Heart & Flesh, og den er en duet med TAYA, som selv udgav et lovsangsalbum for nyligt. Da jeg hørte sangen første gang, troede jeg, at det måske var en ny melodi skrevet over en anden, ældre lovsang, men der er bare nogle sætninger, der går igen dels fra Vineyard sangen “Hungry” og Matt Redmans “Better Is One Day.”

Når først man er kommet sig over det, så er det en dejlig, inderlig lovsang (Og nu har Matt Redman o.a. jo ikke eneret på citere kong Davids salmer). Der er flere gode sange og mange duetter. Det er sikkert en mere “rolig plade” end deres fans er vant til. Albummet bliver bedre jo flere gange, man lytter til det, og der er masser af opmuntrende og opløftende budskaber i teksterne som fx i Wonderfully Made.

Alt i alt et ganske godt album.

Kunstner: Leeland
Titel: City of God
Genre: Pop/Lovsang
Download: itunes.dk – Pris: 79 kr.

Her kunne din reklame være
Se også